Hvordan jeg fandt Livingstone

Den 10. november 1871 stod den engelske journalist Henry M. Stanley endelig over for den verdensberømte opdagelsesrejsende dr. David Livingstone ved Tanganyikasøen dybt inde i hjertet af Afrika.
Dette historiske møde var højdepunktet på Stanleys lange og farefulde rejse ind på det afrikanske kontinent, der for europæere i slutningen af det 19. århundrede mest af alt var hvide pletter på et landkort. På hans færd afslørede det sig selv som et fantastisk, tropisk vildnis fuldt af dødbringende sygdomme, fjendtlige indfødte og fremmedhed.

Otte måneder tidligere var Stanley blevet sendt af sted af den amerikanske avis the New York Herald for at finde frem til den forsvundne opdagelsesrejsende og forhåbentlig en god historie. Det gik bedre end hans redaktør kunne have håbet på, for i dag er Stanleys rejseberetning en udødelig klassiker inden for genren og har sikret ham en plads som en af de mest talentfulde historiefortællere om rejser og opdagelser på det afrikanske kontinent. Med sin beretning satte Stanley nye standarder for journalistikken som den dag i dag er præget af hans reportageform.

Hvordan jeg fandt Livingstone blev udgivet første gang i 1872 og foreligger nu i en nyoversat udgave.

DAVID LIVINGSTONE (1813-1873) var født i Skotland og uddannede sig til læge. Han kom til Afrika som missionær i 1840, men det blev som opdagelsesrejsende, at han slog sit navn fast i samtiden. Han var den første hvide mand til at se Victoriavandfaldene, som han også navngav, og en af de første europæere til at krydse Afrika. I 1866 ledte han en ekspedition ind i Afrikas indre med det formål at finde Nilens kilde, men forhindringer og et svækket helbred gjorde rejsen vanskelig, og i Europa hørte man intet nyt fra ham. Livingstone blev i Afrika, efter Stanley havde fundet ham, og døde af malaria i 1873.

HENRY MORTON STANLEY (1841–1904) blev født i Wales som John Rowlands og rejste som 18-årig til Amerika, hvor han efterfølgende
altid hævede at være blevet født. Han deltog på begge sider i den amerikanske borgerkrig, og efter krigen blev han journalist og reporterede fra de sidste store indianerkrige, før han blev en af avisen the New York Heralds oversøiske korrespondenter. Han blev en af new journalisms første udøvere og ledte flere ekspeditioner ind i det afrikanske kontinent, blandt andet for den belgiske konge Leopold d. 2. I 1899 blev han slået til ridder som en anerkendelse af det arbejde, han havde gjort for det britiske imperium i Afrika.