Anne Hjernøe

Stærk overgang

Slušajte u aplikaciji
I lydudgaven af Stærk overgang får du alle de introducerende kapitler til bogen oplæst af Anne Hjernøe selv. Opskrifterne finder du i e-bogen eller den printede bog.


Kom godt igennem overgangsalderen med denne nye bog af Anne Hjernøe.


”Har du ikke nogen gode råd til, hvordan jeg kommer bedst muligt gennem overgangsalderen?” Det spørgsmål møder 53-årige Anne Hjernøe altid, når hun holder foredrag eller kurser. Med sine tre Stærk, let og mæt-bøger er hun blevet bannerfører for sin egen generation af kvinder, der ønsker at leve sundere uden at gå glip af livets glæder. Nu opfylder hun deres brændende ønske om en bog målrettet til kvinder i overgangsalderen.


”I bogen kan du læse, at alt det, du mærker, føler og oplever i forbindelse med overgangsalderen, sandsynligvis er helt normalt, og få forklaringen på, at det sker. Men der er også grænser for, hvad du skal finde dig i, og der er masser af hjælp at hente, både til selvhjælp og fra dygtige eksperter, hvis blot du rækker ud efter den,” fortæller Anne Hjernøe. ”Overgangsalderen skal ikke være et helvede af svede- og hedeture, søvnløshed, blødningsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, ondt i leddene og smerter ved sex. Det er ganske enkelt ikke det, du skal bruge din tid på, hvis du kan undgå det. Det er nemlig meget lettere at fokusere på alle de gode ting, som denne alder også kommer med, hvis du har fået din nattesøvn, og der er styr på alle de andre symptomer, som overgangsalderen kan medføre.”


I arbejdet med bogen har Anne talt med et væld af kvinder om deres erfaringer med overgangsalderen, som arter sig særdeles forskelligt fra kvinde til kvinde. Desuden har hun interviewet fremtrædende og erfarne eksperter på området for at få den nyeste viden og rydde op i alle de myter, der omgærder overgangsalderen:


• Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik
• Ylva Hellsten, professor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet
• Birgitte Rahbek Kornum, professor og søvnforsker ved Institut for Neuroscience på Københavns Universitet


Sidst i e-bogen eller den printede bog præsenterer Anne Hjernøe 56 kalorielette opskrifter rige på protein, som rummer al den næring og velsmag, som kvinder i overgangsalderen har godt af – og fortjener.


Det indeholder bogen:
• Ny viden om alt det, der sker i kroppen, når hormonerne klinger af.
• Masser af gode råd til at håndtere alt fra blødningsforstyrrelser og hedeture til søvnløshed og koncentrationsbesvær.
• Alt det gode, der også følger med overgangsalderen.
• Den bedste træning og bevægelse til kvinder midt i livet.
• Guide til hormoner og kosttilskud.
• 56 velsmagende opskrifter med kun 500 kalorier – og ekstra af alt det, som kvindekroppe i forvandling har brug for.
2:42:48
Vlasnik autorskih prava
Politikens Forlag
Godina izdavanja
2022
Da li već pročitali? Kakvo je vaše mišljenje?
👍👎
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)