Marcel Prousts udødelige mesterværk På sporet efter den tabte tid er en fascinerende vandring i erindringens labyrinter. Værket er på en gang historien om en vordende kunstner og en storstilet samfundsskildring, der tegner et portræt af det franske borgerskab og aristokrati i tiden omkring århundredeskiftet.
TREDJE DEL af Marcel Prousts romansuite På sporet efter den tabte tid, Vejen til Guermantes, har den aristokratiske Guermanteskreds i centrum. Dørene slås op til fornemme palæer og saloner, hvor den franske adel færdes.
Der hviler et nobelt og drømmeagtigt skær over denne verden. Men efterhånden som fortælleren bliver fortrolig med de højere lag, brister illusionerne: De udsøgte former dækker over et morads af stupiditet og dekadent afsporing. I forbindelse med Dreyfusaffæren afslører Guermanteskredsen blandt andet et foruroligende antisemistisk sindelag.
Vejen til Guermantes er indlæst af Fjord Trier Hansen i 1995
