”Halskæden” indeholder otte noveller for unge om sex og forelskelse. Du kan blandt andet læse om Jacob, der bliver udnyttet af Ulla, om Niels, der ikke rigtigt kan finde ud af det med pigerne, og om Anders, der er forelsket i Line. De otte noveller foregår alle blandt den samme lille gruppe af unge, så personerne går igen i forskellige roller på kryds og tværs gennem bogen.
Eiler Jensen (f. 1946) er uddannet Cand.pæd. i pædagogisk filosofi og forfatter til flere børne- og ungdomsbøger samt undervisningsmaterialer til danskfaget i folkeskolen.