Tellerup A/S

unne ikke holde vejret i syv minutter. Jeg kunne ikke engang klare ét minut. Engang

Jeg var ikke typen som skulle skygges af sin bedste veninde i alt hvad hun foretog sig, men at præsentere min historie foran en flok fremmede føltes som at strippe i mændenes træningslokale i et fængsel.

„Nej, det jeg har tegnet i din kaffe, er en røv,“ forsvarede jeg mig. „Jeg kan også tegne en rigtig flot nyre.“

„Ville du helt ærlig lade artens fremtid være op til de lavere samfundsklasser?“

„Er du seriemorder?“ Ja, så sørgede jeg da lige for at det blev endnu pinligere.

Nikolaj hverken ler eller smiler. „Ja, men personalet har lige bonet gulvene, så jeg har besluttet mig for at holde ferie den næste uge. Det ville være synd at ødelægge deres arbejde med sådan et griseri som en opsprættet krop kan lave.“

Han nikker og fjerner håndklædet for at tørre sin spektakulære krop – han er splitternøgen nu. Han burde simpelthen gå rundt med et skilt hvor på der står: Advarsel! Lider du af dårligt hjerte så se venligst væk. Han er virkelig så lækker og så er han min.

Jacob sidder i en kano.
De er på kanotur i Sverige.
Niki har glædet sig rigtig meget.
Lidt længere henne ad floden er to bamser også på kanotur.
De vil nakke Niki. Og de har allerede lagt en mine i vandet.
En mine der flyder ... en mine der går af hvis man sejler ind i den.
Og Nikis kano er lige på vej mod den.
„Pas på,“ råber Jacob. „Du bliver våd.“
„Hvorfor bliver jeg våd?“ Niki ser på ham.
Jacob slår i vandet med sin åre.
Plask!
Vandet rammer Niki lige i hovedet

De sælger falske varer på markedet og bruger huset som lager.“
Tarantella så fra side til side og smilede.
„Jeg ved ikke hvad det er, men det lyder spændende!“
Simba skulle til at svare da Ronja placerede en pote på hans mund.
„Vi går nu, Simba,“ sagde hun bestemt, og Simba sukkede.
„Jah ... vi ses snart igen, Tarantella. Hold dig fra kælderen, ikke?“
Tarantella nikkede, gik langsomt baglæns og forsvandt ind i affaldet igen.

snyder. De sælger falske varer på markedet og bruger huset som lager.“
Tarantella så fra side til side og smilede.
„Jeg ved ikke hvad det er, men det lyder spændende!“
Simba skulle til at svare da Ronja placerede en pote på hans mund.
„Vi går nu, Simba,“ sagde hun bestemt, og Simba sukkede.
„Jah ... vi ses snart igen, Tarantella. Hold dig fra kælderen, ikke?“
Tarantella nikkede, gik langsomt baglæns og forsvandt ind i affaldet igen.

De sælger falske varer på markedet og bruger huset som lager.“