Aarhus Universitetsforlag

Selv spændte han da et nødvendigheds åg på sin nakke,

slog om i et fnys af uhyrlig og uhellig, uren lyst,

og beslutted fra da at fordriste sin vilje til alt.

Selvbedrag frister til skændigheds dåd, og det ender i kval,

men giver mennesker mod.

Det æstetiske objekt er ikke klart og forståeligt, og der er intet givet forhold mellem et værk og dets modtager. Det kunstneriske symbol i Hamsuns regi er ”Drøm”, ”Løgn” og digt uden symbolets traditionelle metafysik. Sult er en tekst uden symbolik.

romanens opløsende latter: netop latter – faldet i bananskralden: klask! – og ikke den forsonende humor som den danske filosof Harald Høffding senere prædikede om i Den store Humor fra 1916. Hamsun har ingen livsanskuelse, derfor heller ingen humor. Romanens latter åbner for en forbindelse med en infantilitet og en primitivitet, der pludselig minder læseren om det, der ligger under civilisationens velfungerende voksne overflader.