Herbert Pundiks erindringer er ikke alene historien om et usædvanligt menneske, et helt usædvanlig aktivt og engageret menneske; det er også historien om de sidste tre fjerdedele af det tyvende århundrede.

I oktober 1943 må Pundik sammen med sin familie under dramatiske omstændigheder flygte til Sverige, her går han i skole, og her bliver han indtil Befrielsen; han melder sig som frivillig i Den Danske Brigade, han kommer på Ordrup Gymnasium og bliver student i 1947; han forsøger tidligt at gøre sig gældende i journalistiske sammehænge; han deltager i den jødisk-arabiske krig i 1948–49 og emigrerer i 1954 til Israel, hvor han får arbejde på fagbevægelsens avis, DAVAR. Vi kommer tæt på både begivenheder og personer, kendte som ukendte i denne både kloge og bevægende historie om en mand, der aldrig tøver med at engagere sig, hvor han mener, han kan gøre nytte og fyldest, – uanset, om det skulle være forbundet med risiko og fare for hans eget skind.