Karen Fastrup

og kulden fra kølediskene giver hende gåsehud på armene. Hun har ikke noget ærinde i supermarkedet

anden runde og sagde anerkendende: Sikke en dejligt solid overkrop, du har. Marianne så på, lettere beruset

Hvordan gik eksaminerne forresten

En mor tror nok, hun kender sine børn og forstår dem, men hvert eneste barn ved en dag, at det gør hun ikke. Alligevel, når jeg sidder og holder om hende, er jeg ikke helt alene. Med sit barn på skødet er man så tæt på et menneske, som man kan komme

Jeg har altid været lidt ensom. Jeg har båret min ensomhed med mig gennem menneskemylderet som sneglen sit hus. For nogle er ensomhed ikke en omstændighed, de er havnet i, men en egenskab. Og min ensomhed lader kun til at blive dybere af dette; uanset hvordan det ender, om det ender godt eller skidt – for mig bliver ”straffen” i hvert fald enecelle på livstid.