Halldór Laxness

Salka Valka fik ikke sovet meget den nat. Ved at undersøge sit indre med den uhøflige selvkritik, som til tider overfalder en om natten, når man ikke længere stråler i dagens lys og dens sømmelighed ikke længere kaster sit forstyrrende farvespil hen over det oprindeligste i ens naturlige tilbøjeligheder, erkendte hun fuldt ud ved sig selv, at det mishag mod dansen, hun havde givet udtryk for over for Guja, til grund kun havde hendes egen ærgrelse over, at hun ikke kunne danse, og således gik glip af al videre delagtighed i denne jordefærdsforlystelse.