Valérie Perrin

ivet er evigt, tilværelsen kort, men den fælles erindring går ej bort.

Du er ikke længere, hvor du var, men du er altid med mig.

Hendes liv er et smukt minde. Hendes fravær en smertefuld tavshed.

ikke for at græde ved min kiste,
jeg er der ikke, sover ikke.
Jeg er tusinde vinde, der blæser.

Jeg er blevet færdig med min

gere imellem besøgene, hvilket kun er godt, fordi det betyder, at livet fortsætter.

evingede ord … alt det der …

Gé spurgte til hendes barndom, til hendes morfar.