Anne Mette Poulsen

helt tilfreds ud.“

Hun sukkede og så op på træerne. „Jeg vil gerne gennemgå hytten én gang til.“

„Selvfølgelig. Kriminalteknikerne har allerede

Familien sludrer tilstrækkeligt til, at der ikke opstår nogen længere pauser. De snakker om det, Teddy har lavet nede ved søen i dag, hvad Lily hørte, da hun var hjemme hos Lori-Ann. Om den flotte tomathøst, de får i august.

Da vi er færdige med at spise, siger onkel Peter: ”Hvem vil med ind til byen og have en is?”

Jeg er den eneste, som vælger at blive hjemme.

smilede bredt. „Det indlysende er ikke altid sandheden. Lærer I ikke det på politiskolen?“

ville få gemytterne til at køle af. „Vi håber bare på, at Jamal kan hjælpe os.“

„Han er kun femten. Hvordan skulle han kunne

med næb og kløer, hvis nogen forsøgte at tage vores døtre fra os.“ Han rakte ud efter sin kones hånd. „Men det har jeg gudskelov aldrig

sikre mig, at han ikke stadig befinder sig i nærheden.“

Jane snoede sig igennem den tætte trængsel ved baren, indsnusede et potpourri af modstridende lugte

kommer det mig ved?“

„Fordi den har været her tre gange i den her uge

blev snydt og bedraget, men antikvitetshandleren i Athen svor på, at det er hundrede år gammel. Hvad tror du, Daniel?“

„Jeg er ikke dygtig nok, at jeg kan udtale

e efter hende. Så du og Bruce pakkede jeres sager sammen og forlod Maine. I tog et nyt navn, flyttede til Massachusetts, så til New Hampshire og til sidst til Upstate New York. Det var dér, at det endelig lykkedes dig at forlade ham. Du tog din lille pige, og du flyttede til Boston, og her, for første gang i dit liv, gik alting endelig glat. Du gifter dig med en anstændig mand. Du