Christina Lauren

”Seriøst? Har du nu også tænkt dig at skære min fucking mad ud for mig, din egoistiske skiderik?”

Jeg kunne ikke lade være. ”Kun hvis jeg må made dig med den.”

Hendes ansigt blev koldt, og jeg kunne se, at hun overvejede, hvor meget hun ville gøre ud af at give mig tørt på. ”St. Barts bliver ikke til noget,” sagde hun så køligt.

”Det ved jeg sgu da godt. Hvorfor tror du, jeg er så sur?”

”Selv hvis vi tog afsted nu, ville du få lov til at sove på sofaen sammen med din hånd og en tube glidecreme.”

”Det gør mig ingenting. Jeg har to hænder, det skaber variation.”

”Mr. Ryan,” sagde hun, tog brillerne af og så op på mig. Byens skyline blinkede bag hende, og lysene fra bygningerne fyldte hele væggen, der var dækket af vinduer. ”Er du kommet for at vise mig, hvordan jeg anlægger mig en penis, så jeg bedre kan klare opgaverne?”

”Chloe, jeg er sikker på, at hvis du ville have en penis, ville du selv finde ud af, hvordan du anlagde den.”

Hun smilede skævt, skubbede stolen ud fra bordet og lagde benene over kors. ”Jeg ville anlægge en penis, udelukkende så du kunne give mig et blowjob.”

Milde himmel, hvor mange gange havde vi sex?

Jeg hæver brynene. »Wauw.«

Han puster på sin kaffe, og dampen slår krøller på sig selv i luften foran ham. »Hmm?«

»Ja, jeg tror vist, du ... nød det. Vi må have gjort det en del gange.«

»Hvilken af dem var din favorit? Stuen, sengen, gulvet, sengen, væggen, spejlet, baren eller gulvet?«

Milde himmel, hvor mange gange havde vi sex?

Jeg hæver brynene. »Wauw.«

Han puster på sin kaffe, og dampen slår krøller på sig selv i luften foran ham. »Hmm?«

»Ja, jeg tror vist, du ... nød det. Vi må have gjort det en del gange.«

»Hvilken af dem var din favorit? Stuen, sengen, gulvet, sengen, væggen, spejlet, baren eller gulvet?«

»Shh,« hvisker jeg og nipper forsigtigt til kaffen. Jeg smiler ned i kruset. »Du er godt nok sær.«

»Jeg tror, min penis skal i gips.«

Oliver lægger hånden bag hovedet, krydser benene ved anklerne og lukker øjnene.

Pik.

PIK.

Det er det eneste, jeg kan se på.

Den ligger der, halvfed og tydeligvis uomskåret, lige neden under stoffet i hans boksershorts, hvor den følger lyskens linje. Gud, den er stor. Og hvis Oliver er typen, der bliver endnu større, når han bliver hård, gætter jeg på, han kunne slå tænderne ud på en kvinde under sex.

„Løber du?“ spurgte jeg. „Med vilje?“

„Ja,“ sagde han og lo åbenlyst. „Jeg løber ikke, fordi jeg bliver jagtet, jeg løber for at dyrke motion.“

„Hvad er din type? Kan gå? Har en fisse?“ spurgte Max.

Sara kom med et lille, begejstret hvin, og Chloe smilede til os, som om vi havde forvandlet os til et fotografi af to krammende babydovendyr.

Det er altid svært at forbinde den anspændte, sammenbidte Ethan, jeg møder, med den charmerende Ethan, der bevæger sig rundt i et lokale, og endnu mere med den vilde Ethan, jeg har hørt Ami beklage sig over i flere år. Han virker fast besluttet på ikke at huske en eneste ting, jeg fortæller ham – som for eksempel mit arbejde eller mit navn – men det er ikke den eneste grund til, at jeg hader, at Ethan har så stor indvirkning på Dane og hiver ham med til alt fra vilde weekender i Californien til adrenalinpumpende eventyr på den anden side af jordkloden. Turene falder altid sammen med højtelskede mærkedage for en konkurrencejæger som min søster, ha

Jeg ser op på ham og hader de små sommerfuglebask i min mave, fordi han kender Harry Potter-referencen.