Langt fra Det hvide Hus er en både sorgfuld og humoristisk historie om ikke at være den, der stod først i køen, da forældre og tilværelse blev uddelt; om nødløgne og om overlevelse på trods.

Selvom Bush prøver at se tingene fra den humoristiske side, så er der i virkeligheden ikke så meget at grine ad ved livet i Palme-parken. Hans mor magter ikke rigtigt at være mor, og hans far er slidt ned efter at have prøvet at holde sammen på familien i 15 år. Da Bush en dag møder en dame og lidt tilfældigt kommer til at fortælle en løgn, tager livet en helt ny og glædesfyldt drejning. Spørgsmålet er bare, hvor lang tid der vil gå, før løgnen indhenter ham og alting ramler?

Pressen skriver:

»Her er Mette Vedsø i sit es, fordi hun både kan fatte sig i korthed og sætte ord på alt det, man ellers ikke snakker om … Den korte roman er fuld af kloge pointer og iagttagelser, der sidder lige i øjet.«
***** – Politiken

» Hvor skriver hun dog godt og smukt – og med små fine doser humor – i endnu en rørende og vedkommende historie fra hendes hånd.«
– Folkeskolen

»Bogen giver smukke eksempler på, hvordan børn tackler svære situationer, så man bedre tør møde sine egne med oprejst pande.«
***** – Kristeligt Dagblad

»Det er en virkelig betagende roman, Mette Vedsø har givet os. Og den er så velgørende velskrevet, og dertil tror man hele vejen på, at det nok skal gå - det gør det heldigvis også, men ikke uden, at det kostede et par (glædes) tårer undervejs. Tak for George.«
– Børn & Bøger

»Forfatteren Mette Vedsø er fantastisk til at fange stemninger med sit sprog, og du kommer nemt til at holde af hendes hovedpersoner, fordi de er beskrevet med en varme og indlevelse, så du føler, at du lærer dem rigtig godt at kende.«
– Weekendavisen

»Langt fra det hvide hus er barsk læsning af den slags, man gerne vil læse! Man lytter gerne til Bush. Det er godt skildret og ganske troværdigt. Bogen er let at læse og man læser den gerne en gang mere.« – Bogblogger.dk

»Tematikken er ubærlig tung, men sproget er legende let; de sproglige billeder titter frem uden at være anmasende og overkonstruerede, og en underspillet humor, perfekt doseret, glimrer i den alvorlige historie […] Langt fra det hvide hus er i sandhed en perle.«
– Trine May

»Med Langt fra Det Hvide Hus fortsætter Mette Vedsø sin litterære udforskning af skønne, skæve og udfordrede personligheder. Det gør hun i et poetisk, fabulerende og underfundigt sprog […] Langt fra Det Hvide Hus anbefales varmt til både frilæsning og til undervisningen. Endelig kan vi voksne læse med, nyde sproget og blive lidt klogere på tilværelsen.«
– Bogbotten

»Jeg har altid syntes, at Mette Vedsø kan noget helt særligt med sit sprog og det viser hun virkelig tydeligt i denne udgivelse. Alt er bare spot on. Hver en karakter, hver sætning, hver metafor, hver dialog og hver stemning, som nemt føles på egen krop. «
– Eva Lucia, Reviews and Literature

»Mette Vedsø beskriver i romanen Langt fra Det Hvide Hus bevægende og med en vidunderlig pen, hvordan det er at være barn i en familie, hvor far og mor ikke længere magter at holde styr på ting. Heldigvis er det med masser af varme, humor, håb - og andre voksne (end mor og far) som godt kan holde styr, hvis bare de får lov. Tak for det! […] De fleste kan læse og forstå bogen, der er også lag til den skarpe læser. Drengene vil kunne lide den. Hvad kan man ønske sig mere?«
– Bausagerbooks

»Er det her en realistisk historie? I forhold til psykisk sygdom og et system der ikke helt fungerer - absolut. I forhold til slutningen - det ved jeg ikke - men hvor jeg dog håber […] Mette Vedsø fanger en tænksom dreng, der gemmer sig bag humor og en hård facade, men som også er virkelig god til børn og ægte diagnosebørn. En dreng som savner sin morfar og ikke har nogen at tale med fordi mor ikke kan rumme andre end sig selv og far har en svær depression. En dreng som er vred over sin skæbne, men samtidig godt ved at der ikke er nogen pointe i at uddele skyld. Jeg er vild med Bush og anbefaler Langt fra det hvide hus fra ca. 11-12 år, men den kan og bør også læses af unge.«
– Kathrine Pachniuk, Bibliotekat

Benjamin Hasselflug-Egelind

Glas