et fælles medicinske element var „søvnparalyse“ – en uskadelig og naturlig tilstand, der kan indtræffe for alle i en dyb søvn, hvor lemmerne bliver ubevægelige. Men her indgik lammelsen i en lucid eller vågen drøm, hvor drømmeren tror, at han ikke længere sover og til sin rædsel opdager, at han er lammet.
Søvnlammelse om natten har i mange kulturer længe været forbundet med onde kræfter. I Indonesien kaldes det for digeunton („at presse på“) og i Kina for bei gui ya („fastholdt af et spøgelse“). Ordet mareridt kommer af det hollandske nachtmerrie, hvor „maren“ er et kvindeligt, overnaturligt væsen, der ligger på drømmernes bryst og kvæler dem. Mange steder i Vesten kaldes det for „gammel heks“-syndromet. Rædslen over ikke at kunne bevæge sig i kombination med den eksisterende kulturbetingede tro på, at denne tilstand har noget med et ondt væsen at gøre, var nok til at fremkalde hjertestop blandt hmong-mændene.