Veronica Henry

havde sparet op i efterhånden en

Sadie fandt et brød frem fra brødkassen og stak to skiver i brødristeren. Hun kendte køkkenet i nummer 11 som sin egen lomme. Det var lige før, hun tilbragte mere tid dér end i sit eget køkken.

Dom, den idiot. Hun forstod langt bedre end Laura, hvordan det kunne være gået til, fordi hun selv var mere kynisk. Hun hørte en masse sladder i butikken. Masser af kvinder kom ind og brugte penge, når de opdagede, at deres mænd var utro. Det var
nu heller ikke altid manden, der var den skyldige. Sadie kunne spotte en kunde med en spirende affære på lang afstand – der var altid en ny selvtillid og dristighed, en overgivenhed. Og et behov for nyt tøj. Sådan var det i begyndelsen. Affærerne var forjættende og berusende, men endte uden undtagelse katastrofalt. Sadie dømte ikke og sagde ingenting, når hun så tegnene. Hun drev butik for at tjene penge, ikke for at rådgive folk om deres ægteskab.

De vidste, hvordan man tog sig af klienterne.