Mette Vedsø

»Sikke en lækker dragt,« sagde en mand med fede sneakers. Og ja, selvfølgelig

Hvad er dit handicap?«
Jeg sagde ikke noget, men sad stiv som en plastikfigur, det var en vane, når noget ramte mig big time, så kunne jeg se helt upåvirket ud. Nelly sagde, det var, fordi min mor var død, så lærer man at være kold, selvom alting centrifugerer indeni. Mit handicap? Var der noget galt? Eller var det bare tydeligt, at jeg ikke var en Birkesøer? Kunne man se det på min krop, lugtede jeg anderledes? Var mit hår klamt?

Terrassedøren var åben. På bordet udenfor lå der en bog og et par solbriller. Jeg kunne se hele vejen til Birkesø, og jeg kunne også ane Ostehapsen, der stadig stod på broen som en udtværet plet, og i haven, bag Louises hæk, lå en pige på min alder i en solvogn.

Der er nye tider i vente, du bevæger dig ud i ukendt farvand.«

»Man tjener sgu kassen i golf, Ubbe. Og du passer da ind med dit outfit, det er jo perfect,« sagde Kerne.
Måske hentydede han til resten af mit tøj, som var for usselt til en sport som golf, Kerne selv var ret tjekket.

Far vendte ryggen til, og jeg fulgte efter. Han havde stadig den orange kedeldragt på, VVS stod der på ryggen med store, sorte bogstaver – VestVejens Storskrald.

Men rige svin og min far hænger sammen, så det er klart, at jeg ikke fortalte ham om mine hemmelige drømme – drømme om alt det, der

Nej, nej,« jeg rystede på hovedet og rettede lidt på den, »nej, han er bare ... øh ... han er Kent,« og i det samme kunne jeg godt høre, det lød tosset, og mens jeg overvejede et bedre svar, udbrød hun: »Kendt?

I 22’eren har vi tekstiler nu og i 29’eren polstrede møbler og spejle og tagpap og madrasser og tapet.«
Jeg gabte, ikke med vilje, men udover at tagpap ikke var særlig ophidsende for en i syvende, så var jeg også træt.
»Og i 14’eren er der plastfolie og bobleplast, det har Dennis ordnet, men han har været lidt on/off, noget sygeorlov, hans datter har fået angst, de får noget behandling online.«

Hvad vi lavede og ikke lavede, men ikke så meget om det indeni. Akkurat som Ove sprang over min bundskraberplacering i dansktimen, så var det heller ikke noget, Kerne og jeg brugte tid på. Nej, kviklån og det faktum, at jeg var en nittet scoring, det sprang vi over, og også at min far ikke ligefrem havde sugerørs