Kristian Corfixen

Det efterlod et hul i pensionisttilværelsen og en klump i halsen, som Arne bare ikke kunne skylle ned. Lige meget hvor mange øl han prøvede med

Pupillerne var sammentrukne og helt små. Det undrede hende.

Medicinen henter sygeplejerskerne i medicinrummene på de enkelte afdelinger. Derinde i de aflåste depoter har lægerne ikke noget at gøre. Det er sygeplejerskernes domæne. Også på Nykøbing Falster Sygehus. I medicinrummene tager sygeplejerskerne ampullerne med medicin ned fra hylderne, knækker dem og trækker de ordinerede milliliter op i en sprøjte. Når dosen er afmålt, hælder de den overskydende medicin i håndvasken. Den brudte ampul smider de ud. Og til sidst kvitterer sygeplejersken så i

Sygehuset fik kontakt til broren Kenny, der lovede at fortælle de andre i familien, at der ikke var mere, lægerne kunne gøre. Og hen ad aftenen samledes han og resten af de pårørende på intensivafdelingen

I alt syv ansatte på sygehuset blev afhørt i sagen, de fleste dagen efter hans hjertestop, hvor to politiassistenter aflagde et nyt besøg på M130 og blev gelejdet ind i et mødelokale

Heller ikke Ida eller Nina, der besluttede sig for, at de ikke ville fortælle betjentene om deres optælling i morsbogen og mistanken til deres kollega.

Men så lød hyletonen.

Og den nat sagde hun noget til Nina, som hun havde tænkt over et stykke tid. Der var så mange patienter, som pludseligt blev dårlige på M130. De var selvfølgelig syge; det var jo derfor, de var indlagt. Men måden, de fik tilbagefald på, det var underligt, syntes Ida. Ligesom med Arne skete det ofte, når der havde været vagtskifte. Og på forunderlig vis var der særligt én af deres kollegaer, som altid var i nærheden og var den, der opdagede de livløse patienter på stuerne og slog alarm.
Ida og Nina gik ind og fandt morsbogen. Det bløde hæfte, som lå inde på kontoret og lignede et almindeligt skolehæfte, brugte personalet til at notere navnene på de patienter, der døde på afdelingen. I margenen på de linjerede sider stod der ud for hver patient en underskrift. Den var blevet sat af den ene af de typisk to sygeplejersker eller sosu-assistenter, der havde gjort patienten »i stand«, som de kalder det, når en død skal gøres klar til, at de pårørende kan komme ind og tage afsked. Man kvitterer med sit navn i hæftet, når det er overstået.
Ida og Nina talte dødsfaldene.
En, to, tre, fire, fem.
Det var langt fra alle de patienter, som fik hjertestop på M130, som stod i morsbogen. Mange blev typisk kørt til andre afdelinger, når de fik det dårligt. Ligesom Arne, som var blevet overflyttet til intensivafdelingen. Men de, der havde udåndet på M130, de stod på siderne her.

Faktisk er der intet andet sygehus i Region Sjælland, som er blevet overladt et så stort geografisk areal med patienter, der skal passes på, som regionens mindste sygehus har

Stedet var noget helt andet, end hvad hun havde oplevet på de andre sygehuse, hvor hun havde været i praktik. Personalemanglen