Forlaget Memoris

Kunsten at være fucking ligeglad

officielt godkendte brune gulvtæpp

musemåtten, et falmet billede af en hvid sandstrand, og det mest blå hav i verden. Øverst oppe stod der: Ville du ikke bare ønske, at du var her?

Han havde altid gerne villet have et eller andet med et monogram.

»Når jeg savner dig,« sang han stille, »skal jeg bare drømme.«

Deres arbejde på Marsyas er vigtigt. Deres rapporter vil forsyne os med de nødvendige oplysninger til at afgøre, om dette børnehjem fortsat kan være i drift, eller om det skal lukkes permanent. Arthur Parnassus er blevet betroet et stort ansvar, men det er stadig ikke klart, om den tiltro er berettiget. De må holde øjne og ører åbne, mr. Baker. Vi forventer den skarpe ærlighed, De er kendt for. Hvis noget virker galt, skal De gøre os opmærksom på det.