Stephen Bruyant-Langer

Den perfektionsorienterede managementkultur er udtryk for umodenhed, og den gør ofte lige så meget skade som gavn. Perfektion er en tilstand, som rimer på stilstand. Målet er tværtimod at omfavne forandringen. I samfundet, i din virksomhed, i dig selv. Eller som du kan læse i denne bogs kapitel 2:
Genopfind dig selv, eller bliv sat af udviklingen.

Grundlæggende er min ambition, at bogens form er alt det, jeg beder dig om at være. Ambitiøs. Energisk. Udfordrende. Tydelig.

Det handler om at skabe værdi, for mennesker og for virksomheder.

“Resultater” kom ikke overraskende på førstepladsen. Men straks derefter kom:
2. Integritet
3. Ægthed
4. Interpersonel kompetence (people skills, som amerikanerne siger)
5. Robusthed
6. Ambition
Alle er personlige kvaliteter snarere end formelle. “Global erfaring” kom på en syvendeplads, og “Uddannelse” helt nede på en tiendeplads. En beslægtet undersøgelse i 2009 pegede i samme retning. Toplederne blev spurgt til tidens væsentligste lederegenskaber. “Handlekraftig” kom på førstepladsen, kun lidt foran “Kommunikerende” og “Ærlig/troværdig”.

Mine erfaringer anskueliggør den væsentlige pointe, at “succes”, et udtryk, man ellers hører overalt, ofte er et misforstået begreb. Din succes kan ikke måles på ydre omstændigheder alene, uden en indre oplevelse af mening og lykke er du ikke succesfuld.
Du er nødt til at definere din indre målsætning, ellers ender du med at spille en rolle, hvilket vil dræne dig for energi og formentlig forhindre, at der nogensinde bliver overensstemmelse mellem, hvad du foretager dig, og hvad der gør dig lykkelig – med alle de gode ting, en tilstand af lykke bringer med sig, også karrieremæssigt.

Et eksempel er såkaldt learning agility, evnen til at agere hensigtsmæssigt i mødet med nye situationer og udfordringer. En personlig kompetence, som jeg mener er den mest afgørende kvalifikation for en topleder i det 21. århundrede.

Jeg lærer intet om kandidatens forhåbninger, ambitioner, interesser og motivation.

Distanceblænderi er en strategi med begrænset værdi, for på langt sigt kommer du til at stå alene.

Kandidaterne med størst ledelsespotentiale har tværtimod ingen facade, når jeg interviewer dem. De spilder nemlig ikke energi på at opretholde nogen. Jo større grad af forstillelse, jo dårligere bedømmer jeg simpelthen en kandidat til en lederstilling.

Selvkritikken har været en drivkraft i min udvikling. Tidligere har selvkritikken nok været i overkanten, men i dag er jeg drevet af passion, og den selvkritiske tilgang er en kvalitetssikring.”