En lykkelig slutning

“Jeg tænker, vi hellere må få lavet et barn,” sagde Laura, da hun mente, de havde nok møbler, hvilket ikke var specielt mange. Der var ingen grund til at overdrive tingene, var de enige om.

De er ikke helt som andre børn og kræver en del mere. Der er ikke meget godt at sige om deres måde at være i verden på, men i det mindste har de i mange år sørget for, at jeg ikke har haft overskud til at give efter for min drift.

“Det er nok på tide, de får rigtige navne,” sagde Therese på vej hjem i bilen.

Efter at ordene først havde været igennem hans tikopiansk-dansk og derefter hendes hollandsk, ville ingen dansker kunne genkende det.

Vi har boet den yngre generation over for den ældre, lige fra koleraens mange dødsfald gav mine forfædre nok penge til at købe først den ene lejlighed og efter den russiske influenza også den anden. Siden den spanske syge har vi ejet hele bygningen.

Vi har boet den yngre generation over for den ældre, lige fra koleraens mange dødsfald gav mine forfædre nok penge til at købe først den ene lejlighed og efter den russiske influenza også den anden.

Du er min mor, selvfølgelig kan

Christian 2 kunne ikke dy sig og gik et par skridt nærmere for at se, hvad det var, hun strøede ud over hullet.

Jeg har kun godt at sige om tante Em. Kun én ting har jeg svært ved at tilgive hende. Hun var nemlig med til at planlægge fælden for min far. Altså ikke

“Den her gode mad er spildt på hende, jeg tror sgu ikke hun kan smage noget mere heller. Hun æder tørt brød uden smør, hvis man sætter det foran hende. I kan da give hende resten af Lucys hundemad, hvis I har noget tilbage.” Min mor skovlede det sidste af en upassende stor bunke kylling ind i munden, og jeg tænkte på, om hun altid havde været så led, eller om det var blevet værre med årene