Marcus Aurelius var kendt som «filosoffen på kejsertronen», da han under sine mange felttog skrev en lang række stoiske aforismer på græsk, som er samlet i TANKER TIL SIG SELV (Τὰ εἰς ἑαυτόν). Hans filosofi er præget af en beskeden og værdig holdning til livet. En del af hans tanker ligner kristendommen, som han bekæmpede. Lighederne skyldes, at kristendommen var påvirket af stoicismen. Marcus Aurelius' tanker er opdelt i tolv bøger, som omhandler de forskellige perioder i hans liv. Tonen er ligefrem og umiddelbar, og uden sproglig pynt. Hver bog er skrevet, som den gav mening for ham selv, i stedet for at være en kronologisk fremstilling.
Marcus Aurelius, født Marcus Annius Verus (121–180 e.kr.), var romersk kejser fra 161–180 e.kr. og stoisk filosof. Han var søn af en embedsmand i provinsen Hispania (Spanien) og gjorde sig tidligt bemærket ved sine religiøse og filosofiske interesser. Som ganske ung blev han adopteret af den senere kejser Antoninus Pius på anbefaling af kejser Hadrian. Fra 146 var han adoptivfaderens medregent, og han overtog tronen efter dennes død. Marcus Aurelius regerede formelt sammen med sin adoptivbroder Lucius Verus frem til 169. Hans biologiske forældre var Marcus Annius Verus og Domitia Lucilla.
MARCUS AURELIUS TANKER foreligger her i en digital udgave af K. G. Brøndsted oversættelse fra 1929.
