De to forældreløse børn Povl og Virginie bliver adopteret af to enker, som tager børnene til sig. De vokser op som søskende, men noget begynder at ændre sig i takt med at de bliver ældre. En ny slags kærlighed begynder at spire mellem dem, en kærlighed, enkerne ikke ser på med venlige øjne. For at adskille de to søskende sendes Virginie til Frankrig, men skibet hun er ombord på, bliver fanget i en frygtelig storm. Povl må nu vove sig ud i de farlige farvande for at finde sit livs kærlighed.
Bernardin De Saint Pierre (1737–1814) var en fransk forfatter og botaniker. Han var ven og elev af filosoffen Jean-Jacques Rousseau, hvis oplysningstanker fik stor indflydelse på Pierres forhold til videnskab og religion. Som forfatter er han mest kendt for børne— og ungdomsromanen “Povl og Virginie”, som kredser om kærligheden mellem to børn, der vokser op på øen Ile-de-france uden for civilisationen.