“Du skulle have set Susan!” Ida himler med øjnene. «Festens tema var gangsters og ludere, men alligevel …!»
“Hvor kort var hendes kjole?” spørger jeg. Eller det troede jeg. Men en rynke i Idas pande fortæller mig, at det ikke var det, der kom ud.
“Hvad kost var festen?” gentager jeg, og nu kan jeg godt høre, at noget er galt.
«Nå, hvad det kostede at komme ind?» spørger Ida. «40 kroner – det var ingenting.»
Jeg ryster på hovedet. Ida tænker igen.
“Hvor mange, der kom?”
Jeg ryster på hovedet igen. “Lige meget,” siger jeg så. Jeg kan se på hende, at det slår hende lidt ud, at jeg klokker i det. Det må også være nederen at være den, der altid skal lege gæt og grimasser med spasseren.
Til en fest slår Vega hovedet og får en hjerneblødning. Da hun vågner på hospitalet, har hun mistet sit sprog, og det føles, som hele hendes liv er forsvundet sammen med ordene. Men en dag møder hun Theo, der ligesom hende har svært ved at tale. Men kan man elske uden ord? Og hvad skete der egentlig den aften, hvor Vega kom til skade?