Stumper og stykker

Hun ser, at rummet er fuldt af fugle. På loftbjælkerne trykker de sig sammen, støvede og brune.
Hun er ikke bange. Hun slår glasset i ruden ud med albuen, og hendes arm rives op.
Men fuglene bliver siddende, ganske stille.
De vil ikke ud.

Det trækker ind. Vandet er iskoldt.
Lyden af en ambulances horn.
Udenfor vandrer en nøgen kvinde med et reb om livet.
Det ser grotesk ud.
Hvorfor griber ingen ind?