Findes der en grænse for flertallets magt og for statens formynderi? Kan der formuleres et socialt princip, som sikrer fredeligt samarbejde? Hvordan sikres den enkeltes ret, så den ikke tilsidesættes for flertallets interesser? Er der mulighed for en almengyldig morallære? Gennem disse spørgsmål analyserer Severin Christensen retsstatens formål og historie. Argumentet er, at retsstaten bør adskilles fra politiske, religiøse og kulturelle interesser for at beskytte individets ret til personlige frihed og frigøre det fra både religiøse dogmer og statslig indblanding.
Severin Christensen (1867–1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre “retsstaten” som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne “Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik” (1911), “Retsmoral i Privatliv og Statsstyre” (1916) og “Fra Magtstat til Retsstat” (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.
