Mr. Loverman

din far, som stadig er overalt og ingen steder

Tag nu bare Maxines såkaldte forretningsplan, som, da jeg endelig fik læst den, viste sig at være så latterlig, at jeg for en kort stund glemte alt om den forestående konfrontation.

Du mistede dit gamle jeg og begyndte at blive en anden i 1985, da du endelig lagde mærke til det, som Joan, Theresa og Mumtaz havde sagt til dig i årevis

sent denne nat, hvor du beder ved sengekanten og venter på, at han skal komme hjem, vel vidende at han måske slet ikke kommer, men du kan ikke lade være, kan du, du opfører dig som et kæmpe fjols, som englænderne siger

»Du skal ikke trække mig rundt ved næsen, Barry, ellers kan det være, at du går hen og mister mig.«

de tunge damaskgardiner er trukket for, men de lukker en kold skive engelsk dagslys ind, mens du stirrer på loftsrosetten med den nedhængende blomstrede lampeskærm, som du købte i Debenhams under udsalget for to år siden, som om

Søvnen besejrer det tyngede sind, men Guinness bedøver den skadede sjæl ... og herren skal vide, at jeg trænger her til morgen efter endnu en omgang i ringen med Carmel i nat.

Det mest forkastelige, man kan gøre, er at håne andres smerte.«

Sådan er det, når man har femoghalvfjerds procent af sit liv bag sig. Hvert skridt frem udløser et skridt tilbag

vert skridt frem udløser et skridt tilbage