Hobbitten, J.R.R.Tolkien
da
Knjige
J.R.R.Tolkien

Hobbitten

Bob Albin Johannsen
Bob Albin Johannsenje citiraoпре 4 године
erende, ubehagelige ting! Gør, at man kommer for sent til middag! Jeg kan ikke forestille mig, hvad nogen ser i dem,“ sagde vor hr. Sækker, stak den ene tommelfinger om bag sine seler og blæste endnu en røgring, som var endnu større. Derefter tog han sin morgenpost og begyndte at læse, mens han foregav ikke at tage mere notits af den gamle mand. Han havde besluttet, at han ikke lige var hans type og ville have ham til at gå igen. Men den gamle mand bevægede sig ikke. Han blev stående lænet til sin
Louise Hedegaard
Louise Hedegaardje citiraoпрошлог месеца
HOBBITTEN
ELLER
UD OG HJEM IGEN
På dansk ved
Jakob Levinsen
Gyldendal
Louise Hedegaard
Louise Hedegaardje citiraoпрошлог месеца
læderagtige såler og kraftig, brun hårvækst, ligesom de har på
Louise Hedegaard
Louise Hedegaardje citiraoпрошлог месеца
sig på den anden side af
Louise Hedegaard
Louise Hedegaardje citiraoпрошлог месеца
komme videre..
Ved et
Louise Hedegaard
Louise Hedegaardje citiraoпрошлог месеца
eller andet mærkeligt tilfælde, en morgen for længe siden, hvor verden var stille, hvor der var mindre larm og mere grønt, og hobbitterne stadig var talrige og velstående, og Bilbo Sækker stod foran sin dør efter morgenmaden og røg på en enormt lang træpibe, som næsten nåede ned til hans behårede tæer (der var nydeligt børstet) – kom Gandalf forbi. Gandalf! Hvis I blot havde hørt en fjerdedel af, hvad jeg har hørt om ham, og jeg har kun hørt meget lidt af alt det, der er at høre, ville I være forberedt på en hvilken som helst slags forunderlig fortælling. Lige meget hvor han gik, skød fortællinger og eventyr op over det hele på den mest utrolige måde. Han havde ikke lagt vejen forbi Højen i lang, lang tid, faktisk ikke siden hans ven Den Gamle Toker døde, og hobbitterne havde næsten glemt, hvordan han så ud. Lige siden de alle sammen var små hobbit-drenge og hobbit-piger havde han befundet
Louise Hedegaard
Louise Hedegaardje citiraoпрошлог месеца
respektable.
Ikke fordi Belladonna Toker på noget tidspunkt efter at hun blev fru Bungo Sækker oplevede nogen eventyr. Bungo, altså Bilbos far, byggede hende (og til dels for hendes penge) det mest luksuriøse hobbit-hul, man kan forestille sig, det være sig såvel under Højen som oven for Højen eller på den anden side af Vandet, og dér forblev de til deres dages ende. Dog er det stadig sandsynligt, at hendes eneste søn Bilbo, omend han så ud og opførte sig nøjagtig ligesom en ny udgave af sin robuste og behageligt anlagte far, fra Tokersiden havde fået noget lidt sært med i sit gemyt; noget, som blot ventede på en lejlighed til at slippe fri. Den lejlighed viste sig ikke, før Bilbo Sækker var blevet voksen og godt halvtreds år gammel og boede i det smukke hobbit-hul, hans far havde bygget, og som jeg netop har beskrevet for jer; ikke før han faktisk tilsyneladende var faldet så meget til ro, at han ikke kunne
Louise Hedegaard
Louise Hedegaardje citiraoпрошлог месеца
hovedet (hvor den er krøllet); de har lange, smidige, brune fingre, imødekommende ansigter og ler med en dyb, klangfuld latter (i særdeleshed efter middagsmaden, som de spiser to gange om dagen, når de kan komme til det). Nu ved I nok til, at vi kan fortsætte. Som jeg var ved at sige, var moderen til denne hobbit – det vil sige til Bilbo Sækker – den berømte Belladonna Toker, en af de tre bemærkelsesværdige døtre af Den Gamle Toker, hobbitternes overhoved, som boede på den anden side af Vandet, den lille flod neden for Højen. Det blev ofte sagt (i andre familier), at for længe siden måtte en af Tokernes forfædre have giftet sig med en fe. Det var naturligvis noget vrøvl, men der var afgjort noget ikke helt igennem hobbitagtigt over dem, og fra tid til anden drog medlemmer af Toker-klanen ud på eventyr. De forsvandt i al stilfærdighed, og familien lod som ingenting; men det forblev en kendsgerning, at selv om Tokerne
Louise Hedegaard
Louise Hedegaardje citiraoпрошлог месеца
Sækker kom ud for et eventyr og viste sig i stand til at gøre og sige aldeles uventede ting. Muligvis mistede han sine naboers respekt, men han vandt – nå, I finder ud af, om han endte med at vinde noget.
Moderen til vores særlige hobbit – hvad er en hobbit? Jeg går ud fra, at det i vore dage til en vis grad er nødvendigt at beskrive hobbitter, i og med, at de er blevet sjældne og sky over for De Store Folk, som de kalder os. De er (eller var) et lille folkefærd, godt halvt så høje som os og mindre end de skæggede dværge. Hobbitter har ikke skæg. Der er kun lidt eller intet magisk ved dem, undtagen af den almindelige hverdagsagtige slags, som gør dem i stand til at forsvinde stilfærdigt og hurtigt, når store, tåbelige folk som I og jeg kommer trampende og larmende som elefanter, for det kan de høre på miles afstand. De har tendens til at være tykmavede; de går i lyse farver (navnlig grønt og gult), bruger ingen sko, da deres fødder fra naturens hånd har tykke
Louise Hedegaard
Louise Hedegaardje citiraoпрошлог месеца
anden side. Der var ikke
Louise Hedegaard
Louise Hedegaardje citiraoпрошлог месеца
ikke noget med, at hobbitten skulle ovenpå; soveværelser, badeværelser, kældre, fadebure (som der var mange af), garderober (han havde hele værelser, som var fyldt med tøj), køkkener og spisestuer lå alle på samme niveau og faktisk ud til den samme gang. De bedste værelser lå alle på venstre hånd (når man kom ind), for det var de eneste, som havde vinduer; dybtliggende, runde vinduer med udsigt over hans have og længere væk engene, som skrånede ned mod floden.
Denne hobbit var en meget velhavende hobbit, og hans navn var Sækker. Familien Sækker havde boet i nærheden af Højen længere end nogen kunne huske, og folk anså dem for meget respektable; ikke kun fordi de fleste af dem var rige, men også fordi de aldrig havde været ude for nogen eventyr eller gjorde noget uventet; man kunne afgøre, hvad en Sækker ville mene om et hvilket som helst spørgsmål, uden at besvære sig med at spørge ham. Dette er en historie
Louise Hedegaard
Louise Hedegaardje citiraoпрошлог месеца
der en hobbit. Ikke et grimt, beskidt, vådt hul, hvor der lugtede klamt og var fuldt af ormestumper, heller ikke et tørt, nøgent, sandet hul uden noget, man kunne sætte sig på eller spise; det var et hobbit-hul, og det betyder velbehag.
Det havde en cirkelrund dør ligesom et koøje, der var malet grøn og havde et glitrende, gult messinggreb siddende nøjagtig midtpå. Døren førte ind til en rørformet entré, der lignede en tunnel; en meget behagelig tunnel uden røg, med vægge med paneler og gulv med fliser og tæpper, udstyret med polerede stole og masser af knager til huer og frakker – hobbitten holdt af at få gæster. Tunnellen fortsatte og fortsatte og førte et godt stykke, men ikke fuldstændig lige ind i siden af højen – Højen, som folk i mange miles omkreds kaldte den – og mange små, runde døre førte ud af den, skiftevis til den ene og til den
Louise Hedegaard
Louise Hedegaardje citiraoпрошлог месеца
UVENTET SELSKAB
I et hul i jorden boede d
Evy Ardilsø
Evy Ardilsøje citiraoпре 8 месеци
Kapitel IX
FRIT FLYDENDE TØNDER
Evy Ardilsø
Evy Ardilsøje citiraoпре 8 месеци
Kapitel VIII
FLUER OG EDDERKOPPER
De gik a
Evy Ardilsø
Evy Ardilsøje citiraoпре 8 месеци
Der fik de aftensmad
Kibsdal v/Bo Kibsdal
Kibsdal v/Bo Kibsdalje citiraoпре 2 године
t uforståeligt ønske om at styrte hen og afsløre sig og fortælle Smaug hele sandheden. Faktisk var han i alvorlig fare for at komme under dragens fortryllelse. Men han tog mod til sig og talte igen.

„Du ved ikke alt, O Smaug den Mægtige,“ sagde han. „Ikke kun guld bragte os hid.“

„Ha! Ha! Du indrømmer ‘os’“ lo Smaug. „Hvorfor ikke sige ‘os fjorten’ og få det overstået, hr. Lykketal? Det glæder mig at høre, at I havde andre ærinder i disse egne ud over mit guld. I så tilfælde har I måske ikke spildt tiden helt.

Jeg ved ikke, om tanken har strejfet dig, men selv, hvis du kunne stjæle guldet stykke for stykke – et spørgsmål om en hundrede års tid eller deromkring – ville du ikke kunne få det ret langt væk? Duer det til noget på bjergsiden? Duer det til noget i skove
Elise Bank Boisen
Elise Bank Boisenje citiraoпре 2 године
dristig og værst af alt medsammensvoren, omend han var så perpleks, at der ikke kom en lyd frem. Thorin fortsatte derfor:
„Vi er mødtes for at drøfte vore planer, vore fremgangsmåder, midler, strategier og redskaber. Kort før daggry vil vi indlede vor lange rejse, en rejse, hvorfra muligvis ikke alle og måske ingen af os (undtagen vor ven og rådgiver, den iderige troldmand Gandalf) nogensinde vender tilbage. Det er et højtideligt øjeblik. Vort mål er, antager jeg, velkendt for os alle. For den højtærede hr. Sækker, og måske for en eller to af de yngre dværge (jeg vil mene, at jeg gør ret i eksempelvis at nævne Kili og Fili), kræver den nøjagtige situation i øjeblikket muligvis en vis kort forklaring –“
Det var sådan, Thorin talte. Han var en betydningsfuld dværg. Havde han fået lov, var han formentlig fortsat sådan, indtil han havde mistet pusten, uden at fortælle nogen af de tilstedeværende noget, de ikke allerede vidste. Men han blev brat afbrudt. Stakkels Bilbo kunne ikke klare det længere. Ved muligvis aldrig vender tilbage begyndte han at kunne mærke et vræl komme op inden i sig og meget snart slap det løs som fløjten på et lokomotiv, der kommer ud af en tunnel. Alle dværgene sprang op, så bordet væltede. Gandalf antændte et blåt lys for enden af sin tryllestav, og i fyrværkeriets skin kunne den stakkels lille hobbit ses knæle på kamintæppet, mens han rystede som en budding, der var ved at smelte. Så faldt han fladt om på gulvet, mens han igen og igen blev ved med at råbe „ramt af lynet, ramt af lynet!“, og i lang tid var det alt, hvad de kunne få ud af ham. Derfor tog de ham og lagde ham ind på sofaen i dagligstuen med noget at drikke ved siden af, og vendte så tilbage til deres mørke sager.
„Opfarende lille fyr,“ sagde Gandalf, da de atter satte sig. „Får sjove, mærkelige anfald, men han er en af de bedste, en af de bedste – og med kræfter som en drage, når det strammer til.“
Louise Hesse Nielsen
Louise Hesse Nielsenje citiralaпре 2 године
Kapitel I

ET UVENTET SELSKAB

I et hul i jorden boede der en hobbit. Ikke et grimt, beskidt, vådt hul, hvor der lugtede klamt og var fuldt af ormestumper, heller ikke et tørt, nøgent, sandet hul uden noget, man kunne sætte sig på eller spise; det var et hobbit-hul, og det betyder velbehag.

Det havde en cirkelrund dør ligesom et koøje, der var malet grøn og havde et glitrende, gult messinggreb siddende nøjagtig midtpå. Døren førte ind til en rørformet entré, der lignede en tunnel; en meget behagelig tunnel uden røg, med vægge med paneler og gulv med fliser og tæpper, udstyret med polerede stole og masser af knager til huer og frakker – hobbitten holdt af at få gæster. Tunnellen fortsatte og fortsatte og førte et godt stykke, men ikke fuldstændig lige ind i siden af højen – Højen, som folk i mange miles omkreds kaldte den – og mange små, runde døre førte ud af den, skiftevis til den ene og til den anden side. Der var ikke noget med, at hobbitten skulle ovenpå; soveværelser, badeværelser, kældre, fadebure (som der var mange af), garderober (han havde hele værelser, som var fyldt med tøj), køkkener og spisestuer lå alle på samme niveau og faktisk ud til den samme gang. De bedste værelser lå alle på venstre hånd (når man kom ind), for det var de eneste, som havde vinduer; dybtliggende, runde vinduer med udsigt over hans have og længere væk engene, som skrånede ned mod floden.

Denne hobbit var en meget velhavende hobbit, og hans navn var Sækker. Familien Sækker havde boet i nærheden af Højen længere end nogen kunne huske, og folk anså dem for meget respektable; ikke kun fordi de fleste af dem var rige, men også fordi de aldrig havde været ude for nogen eventyr eller gjorde noget uventet; man kunne afgøre, hvad en Sækker ville mene om et hvilket som helst spørgsmål, uden at besvære sig med at spørge ham. Dette er en historie om, hvordan en Sækker kom ud for et eventyr og viste sig i stand til at gøre og sige aldeles uventede ting. Muligvis mistede han sine naboers respekt, men han vandt – nå, I finder ud af, om han endte med at vinde noget
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)