Ulveridderne 2: Den ildrøde hånd

Inden længe var alle ulvene sluppet uset forbi fjenden. De samlede sig i en stor flok og satte kursen mod Skovborgen.
Storm kunne ikke mærke kulden gennem sin tykke pels. Men Gry lå på hans ryg og klaprede tænder.
Storm satte farten op for at få

yn kneb øjnene sammen mod den fygende sne.
”Nu bliver det også snestorm!” sukkede han. ”Den ene ulykke oven i den anden.”

ent på dagen nåede de ulveriddernes lejr. Storm spurgte med det samme efter Gry. Men hun var ikke kommet tilbage endnu.
Hun må være faret vild i skoven, tænkte han. Jeg håber, hun

Storm lå på jorden. To vogtere stod bag ham. Deres spydspidser var presset mod hans ryg. Det var to af de vagtposter, der havde overrasket ham i mørket. Storm havde

torm og Gry forlod ulveriddernes lejr og gik gennem den nattestille skov. Det blæste kun lidt, men luften var bidende kold. Fra en skyfri himmel sendte nymånen sit matte lys ned mellem træern

Jeg fryser!” sagde Gry og åndede på sine iskolde fingre.
”Det er den blæst,” sagde

m aftenen fik Arvid en plads i det store rum, hvor vogterne på slottet sov. Han var længe om at falde i søvn og sov uroligt.

Det ligner en fæstning, tænkte Arvid, da han kom til kongeslottet. Men det skal jo også beskytte kongen, så ulvingerne ikke får ram på ham.