Hollys Hav

Lyspletter danser foran mine øjne

Den kryber frem fra sit skjul, gør sig fri af gruset og ræser mod mig. Jeg glider opad og opad, bryder overfladen, flyver gennem luften og rammer sengen med et bump

Hun holder mig ud fra sig og gransker mig grundigt, som om hun skal være sikker på, at alt er, som det skal være

Som om han ved noget, jeg ikke ved. Jeg giver ham to mariekiks i bytte.

Far dufter

De nikker i takt og vender sig om, som om de stadig hang sammen

Jeg ligger under dynen og spoler tiden tilbage. Til jeg er ti, otte, fem, to, nul.

og jeg kan godt lide hans mørke hår, det skæve smil og blikket, som får det til at suse indeni