Allerede i 1588 søgte hun om at blive fri for »at føre det landgildekorn, hun har at sælge, til Aalborg, Sæby eller andre steder, der ligger langt fra hendes gård« for i stedet at lade det udskibe fra de »ladesteder«, der var »hendes gårde og gods nærmestliggende«. Som kompensation for ikke at svare told af sit korn ved udskibningen fra egne ladesteder, tilbød hun et årligt beløb på 100 gamle daler, som efter fru Ingeborgs mening endda var »mere end tolden kan beløbe sig til«.