bookmate game
da
Knjige
Olga Tokarczuk

Empusion

En schlesisk sanatorieby i 1913. På sanatoriet Görbersdorf for foden af bjergene har lægerne i mere end halvtreds år specialiseret sig i at behandle halslidelser.
Mieczyslaw Wojnicz, en studerende fra Lwów (nu Lviv i Ukraine), ankommer til sanatoriet med håbet om, at et ophold netop her vil helbrede ham — eller i det mindste stoppe udviklingen af hans tuberkulose. Om aftenen flyder drinksene ned i de syge mænds halse, og Mieczyslaw knytter venskab med patienter fra Wien, Königsberg, Breslau og Berlin. Natten lang diskuterer de tidens største problemer. Står Europa på kanten af en krig? Monarki eller demokrati? Eksisterer ondskab? Og kan man udlede af en anonym tekst, om den er skrevet af en mand eller af en kvinde?
Men det er ikke kun filosofiske spørgsmål, der trænger sig ind i mændenes midte. Mieczyslaw hører chokerende rygter om tragiske begivenheder i bjergene, der omkranser sanatoriet. Og mens han forsøger at finde ud af sandheden om sig selv, bliver han hvirvlet mere og mere ind i de uhyggelige begivenheder. Alt imens ondskabens øjne allerede har låst blikket fast på ham, går virkeligheden langsomt i opløsning omkring ham.
Den polske forfatter Olga Tokarczuk, som modtog Nobelprisen i litteratur i 2018, afslører i romanen “Empusion” de sandheder, som vi enten lukker øjnene for eller vil ignorere for enhver pris.
333 štampane stranice
Prvi put objavljeno
2024
Godina izdavanja
2024
Izdavač
Gyldendal

Ostale verzije

Da li već pročitali? Kakvo je vaše mišljenje?
👍👎

Citati

  • Erik Johansen Jappeje citiraoпре 16 сати
    „Ser De, nogle fornemmer, at de er gået i stå. De føler sig dårligt tilpas i deres indelukke, i deres stilstand; de vender sig mod fortiden, som om den ville kunne revitalisere dem, he, he … Det er i denne fase af sit liv, at mennesket begynder at interessere sig for sin stamtavle og sin slægt, at det søndag efter søndag sidder og ser på fotografier, som om dets sølle liv var del af noget større, nemlig familiens liv.“
  • Erik Johansen Jappeje citiraoпре 16 сати
    „Åh ja, min kære dreng,“ docerede August, „vi udvikler os alle frem mod et på forhånd fastlagt punkt, og har vi først nået det, går vi i stå. Det er det, vi kalder alderdom; den manglende evne til at ændre sig. At vi er ved vejs ende. For nogle sker det midt i livet, for andre, så snart de har afsluttet deres skolegang. Og atter andre, men det er en sjældenhed, udvikler sig, til de er højt oppe i årene, ja, helt frem til deres død.“
  • Erik Johansen Jappeje citiraoпрекјуче
    Faderen var af den opfattelse, at samtlige en nations nederlag kunne tilskrives en for eftergivende opdragelse, det vil sige kvindagtighed, føleri og den form for eftergivenhed, som det nu var på mode at betegne som „respekt for individet“. Den slags brød han sig ikke om. Det eneste, der talte, var mandighed og foretagsomhed, at arbejde i samfundets tjeneste og for det fælles bedste, rationalisme og pragmatisme … Han var især glad for ordet „pragmatisme“.

Na policama za knjige

fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)