Syge på tvangsarbejde er en debatbog, der belyser de sørgelige resultater af et statsligt og kommunalt pres for at spare på førtidspensionerne. En bog, der stiller spørgsmålet, om vi som samfund kan være bekendt kun at tillægge mennesker værdi ud fra deres arbejdsevne, bl.a. ved at tvinge syge, nedslidte og udstødte mennesker til at gennemføre uendelige arbejdsprøvninger. Bogen lander således midt i en igangværende debat om det stigende antal mennesker på overførselsindkomst og deres rettigheder og muligheder i dagens Danmark.