Sikring af fingeraftryk er som bekendt et vigtigt bevismiddel i politiets efterforskning, og det gælder såvel de alvorlige drabssager, som det gælder i de mindre grove forbrydelser. Jeg vil ikke her komme ind på det rent tekniske i forbindelse med fingeraftryk, men blot nævne, at alle mennesker har individuelle fingeraftryk. Dette har i nogen udstrækning været kendt i tusinder af år, og allerede i det gamle Babylon brugtes fingeraftryk på lertavler som garanti mod forfalskninger.
Videnskaben om fingeraftrykkene (daktyloskopien) blev grundlagt i England i 1880’erne, og dette af en politimand, som anvendte metoden til at identificere og skaffe beviser mod forbrydere. Metoden blev indført i Danmark i 1904, og fingeraftryk regnes i dag i alle lande for at være et fuldgyldigt bevis. At det ikke altid er nemt at arbejde med fingeraftryk og de små detaljer, vil nærværende sag vise, men at det var et fingeraftryk, som endnu engang førte til en gerningsmands pågribelse, er uomtvisteligt.
