Selvom Jeppe Aakjærs fortællinger er skrevet for mere end 100 år siden, kan læsningen af dem stadig føre både smil og tårer med sig. Her i “Fjandboer” præsenterer han fire historier, som alle er til den morsomme side. Der er den om den tykke Søren Møller og den ranglede Stafen Ajlgaard, som er dødsfjender. Der er den om en forelsket ung mand, der bliver forstyrret af en bisværm. Der er den om en bondefamilie, der skal købe og tænde husets første lampe. Og så er der sidst men ikke mindst den om svenskeren Jakob Buhmann, der har levet størstedelen af sit liv som studedriver på den jyske hede.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Jeppe Aakjær (1866–1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – “Jens Vejmand”, “Jeg er havren” og «Ole sad på en knold og sang” er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.
