Operaelskeren

ilometers afstand ved at give hinanden blå øjne. Og endelig som toppen på krans

Jeg vil ikke sig

Jeg læste brevet

Han tilbringer næs

Det er ikke min sa

Den første antydning af,

Jeg interesserer mig for mad

Der var ingen tvivl om, at hun ville tage det på den rigtige måde – ikke stumt resigneret som min mor (far bedrog hende vist i øvrigt aldrig) men med den stærke selvfølgelighed, der siger, at naturligvis kan en mand elske to kvinder på samme tid. Den ene behøver ikke at forskubbe den anden, og det er helt oplagt, at visse mænd forsynet med større fantasi og ekspansionstrang end de fleste andre, trænger til at bevæge sig uden for de rammer, som et borgerligt samfund af mere eller mindre gammeldags observans har sat – fordi man nu engang sætter dem sådan

Man snakker i vore dage så meget om, at den ene ægtehalvdel slår den anden ihjel – Jeg vil ikke sige, at far dræbte mor, han snarere negligerede hende ud mellem sprækkerne i væggene og foragtede hende ned i graven, da hun først blev syg og ikke længere uden påtrængenhed kunne fungere som hans tjenende skygge. Nej, han forlangte såmænd ikke noget af hende, hun skulle bare være der ligesom – kontorstolen eller brevpresseren eller hans dyne

Har aldrig beskæftiget mig med firbenede dyr, hvis enfoldige venlighed og dumme trofasthed byder mig imod. Der er noget septisk over hunde og katte, som fuglene er befriet for. Man siger ganske vist at spurvene støvbader for at befri sig for lus – muligvis er det deres færden i luftens rene element, der giver mig en følelse af en større, naturlig properhed.