Det der ikke slår os ihjel

Der var sket noget på bladet – noget der ikke var godt.

Erika Berger

fare rent fysisk. Og så er der Niklas Lagerstedt, og han ... ja, hvad skal jeg sige om ham? Han er i hvert fald ikke som de andre. Ikke udefra set. Han er ikke typen, der drikker hjernen ud eller kunne f

har lært noget her i livet, så er det, at det ikke er let at forstå folks motiver. Lønnen og friheden og ressourcerne betød sikkert også noget. Men

“Frans mente tidligere – inden han blev så hemmelighedsfuld – at vi ville kunne nå AGI inden for tredive-fyrre

har godt af at have nogen, der tænker på tværs.”
“Så når vi andre har rystet alle fordomme og forudfattede meninger af os, skal vi have en, der haler os tilbage igen?”

der kan sige noget om. Men det var næppe, fordi hun lærte at tale. Der findes ingen andre dokumenterede eksempler på en lignende udvikling, og det siger jeg ikke bare så sikkert, fordi det er min e

Værre end som så, Mikael, som propaganda for ‘dovne idioter, der ikke gider arbejde’.”
“Sagde de det?”

havde uhyggeligt travlt, og hun sled for at få greb om søgesystemet og forstå kodeord, udtryk og henvisninger, hele det interne kaudervælsk. Hun var lige ved at give op, da hun til sidst fandt et dok

hæderlig person, som var holdt op i den virksomhed, hvor den her organisation har muldvarpe – en eller anden, som formodentlig ved et tilfælde har fået noget afgørende at vide.”