Ja for et Barn er Du, og det er din eneste Undskyldning.»
Lars Damgaard Vadstrupпре 5 година
Tilstanden ombord var i det hele ubehagelig. Folkene led under Varmen og var sløve af det langvarige Stille. Drikkevandet var begyndt at rådne, og allesammen både for og agter havde Diarrhoé.
Lars Damgaard Vadstrupпре 5 година
Hver Aften ved Solnedgang var det Lynild uden Torden
Lars Damgaard Vadstrupпре 5 година
Luften var kvælende tung, og Solvarmen så glødende, at Begen smelted i Dæksnaterne.
Lars Damgaard Vadstrupпре 5 година
Men fra Fabriksskorstenene langs Strandbredden og fra Damperne på Søen vælted der ud Masser af kvælende Kulrøg, der sved hende i Øjnene og gav hende Svovlsmag på Tungen.
Lars Damgaard Vadstrupпре 5 година
mudsigt, med Spild af Stenkul her og der. «Og hvad er dette for et Dæk?» spurgte Riber, idet han svang sig indenbords. «Her ser jo ud som i et Grisehus!»
Lars Damgaard Vadstrupпре 5 година
g så sig om på det rummelige Dæk, der var vådt
Lars Damgaard Vadstrupпре 5 година
«Den Herre Jesus, i den Nat, da han blev forrådt,»
Lars Damgaard Vadstrupпре 5 година
en for mig? Nej Gud Fader bevare mig! Ikke Ven, ikke Kone, ikke nogenting i Verden. Jeg er bange for Dig, ene og alene bange. Såsnart vi kommer frem, skynder jeg mig til Indianerne.»
Lars Damgaard Vadstrupпре 5 година
, han havde tat det bitre Brød, Aurora havde budt ham, og ædt deraf, ædt sig selv til Død og Fordømmelse.