søn
Templet viste sig at være en ø i deltaets sumpe, en solid høj af muslingeskaller, findelt af tidens tand, og med en egeskov, som før i tiden havde været et helligt sted for indianerne og endnu gemte på resterne af et af deres altre; deraf navnet. Brødrene Lafitte var mødt tidligt, som de gjorde hver lørdag året rundt, undtagen hvis den faldt på juledag eller Mariæ Himmelfart. Ved bredden lå der rækker af fladbundede joller, fiskerbåde, slupper, kanoer, private småbåde med solsejl til damerne og klodsede pramme til varetransport