Hovedpersonen er den sekstenårige Cora, der er slave på en bomuldsplantage i Georgia. Hun lever i daglig angst fornedrelse, men også med myten om sin mor, Mabel, der flygtede og klarede den. Cora og hendes ven, markslaven Cæcar, begiver sig ud på den dødsensfarlige flugt, men den fanatiske slavejæger, Ridgeway, som Mabel slap fra dengang, sætter nu alt ind på at fange hendes datter og smadre det netværk af mennesker, som hjælper de bortløbne.