bookmate game

JP/Politikens Forlag

Politikens forlag
1.8KKnjiga361Pratilac
JP/Politikens Forlag har det brede publikum som målgruppe for udgivelser af rejsebøger, håndbøger, fagbøger, hobbybøger, erhvervsbøger, erindringer og biografier, skønlitteratur og børnebøger samt journalistiske bøger, der udgives i samarbejde med Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 3 дана
    Fange på livstid er historien om Danmarks strengeste straf, fra den erstattede dødsstraffen i 1930 til de stramninger, den har undergået i nyere tid. Gennem gamle og nutidige drabssager tegner bogen et portræt af de mennesker, der de seneste knap 100 år er blevet idømt fængsel på livstid.
    Helt unikt fortæller to livstidsdømte, der afsoner lige nu, om deres liv. Hvem er de, hvad fik dem til at begå den forbrydelse, der udløste straffen, og hvordan er det at afsone en straf, der ikke har nogen slutdato? De dømte sætter ord på deres tanker om skyld og skam og muligheden for en fremtid.
    I bogen medvirker også præsten og psykologen fra Herstedvester Fængsel. De giver os indsigt i de samtaler, de har med indsatte, der afsoner livstid, og taler om de tanker, der tynger og forfølger dem.
    Fange på livstid giver et sjældent indblik i livet for dem, der er blevet idømt Danmarks hårdeste straf.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 3 дана
    Diana Wood har vendt sit gamle liv ryggen og er efter mange år blevet skilt fra manden Oliver. Hun er lykkelig for sin nye karriere og spændende datingliv, også selvom aftensmaden består af morgenmadsprodukter indtaget i et tomt køkken, efter datteren er gået i seng.
    Da hun får chancen for at komme til Paris, griber hun den øjeblikkeligt, delvist af professionelle årsager, men også fordi Jasper, den forførende og utilgængelige mand fra Dianas fortid, muligvis vil befinde sig i Paris på samme tidspunkt.
    Diana rejser til Lysets By og giver sig hen til alle byens tilbud, men ingen ferie varer evigt: Da hun vender tilbage til Dallas, konfronteres hun med uforløste følelser for eksmanden, og hun må afgøre, om hun kan forblive den spontane og kreative kvinde, som hun genfandt i Paris.
    Diana og kærligheden er andet bind i Dirty Diana-trilogien baseret på fiktionspodcasten med Demi Moore og Claes Bang i hovedrollerne.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 3 дана
    Trondhjem 1919. Sommeren går på hæld, og ligesom efterårsregnen begynder ulykkerne at sile ned over Margrete og hendes nærmeste. Kan Margrete nu kun se til, mens en hævngerrig kvinde og en arrig spillemand truer med at flå hendes familie fra hinanden?
    Og midt i trusler om en retssag, der kan få uoverskuelige konsekvenser, bliver Margrete vidne til et hjerteskærende svig på Jonas’ kontor.
    Rodløshed er sekstende bog i JORDEMODERKRØNIKEN, en storslået serie om jordemoderen Margrete, som står med livet i sine hænder. Det er en hjertevarm fortælling om liv og glade dage i herskabslejligheder, søvnløse nætter på hospitalsgange, om længsel og kærlighed og de skæbnesvangre valg, som kan gælde liv eller død.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 4 дана
    Han var den første indsatsleder på stedet i april 2024, da Børsen brændte. Og han var en af dem, der stod forrest og tog de afgørende beslutninger de første timer, hvor flammerne hærgede et stykke dansk kulturhistorie. Imens hele Danmark så til på skærmen eller fra første parket i gaderne omkring Slotsholmen — bevæget af begivenhederne.
    I Sekunderne tæller — Børsen i brand og andre historier fra indsatslederen tager Tim Ole Simonsen læseren med ind i det hæsblæsende rum, hvor han sammen med kolleger lagde en vovet strategi, der var med til at redde den ene halvdel af Børsen. Flettet ind mellem flere andre skelsættende udrykninger og dramatiske begivenheder fra den professionelle rygsæk fortæller indsatslederen om sine tæt på 35 år som leder i Beredskabsstyrelsen, Falck og Hovedstadens Beredskab. Og man kommer tættere på manden bag uniformen, der som ung ikke altid passede ind i rammerne, og som sideløbende med karrieren har kæmpet en vigtig personlig kamp, der har fået stor betydning for mange flere end ham selv.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 5 дана
    Adam Aamann — manden der ”genopfandt” smørrebrødet — er tilbage med denne bog med opskrifter på både klassisk og nyt fantastisk dansk smørrebrød. Bogen indeholder 75 opskrifter på smørrebrød, 60 opskrifter på tilbehør og 12 kryddersnapse.
    Smørrebrød er dybt forankret i den danske kulturarv. Vi samles om frokosten til højtider, men mødes også uformelt over et par stykker smørrebrød. Smørrebrødet er en katalysator, som på smukkeste vis samler alle de skønne råvarer, tilberedninger og køkkenhåndværk, vi har tradition for i Danmark.
    Bogen er spækket med opskrifter fra hele repertoiret samt tilbehør og tilhørende kryddersnapse. Størstedelen af smørrebrødsopskrifterne er i helt nye kombinationer, som fx de rent vegetariske stykker, mens enkelte klassikere er opdaterede med helt nye elementer. Hvert stykke smørrebrød er en lille, velovervejet komposition, hvor alle elementer spiller sammen for at skabe en harmonisk oplevelse.
    Dette er Adam Aamanns tredje bog med fokus på den danske frokost og smørrebrødet. Den ultimative bog til alle, der elsker smørrebrød og det store frokostbord.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 8 дана
    Bergen, 1972. Det er uomgængeligt altid  børnene, der ender med at betale den højeste pris, når de voksne i deres liv svigter dem — børn som Bente, der blev bortadopteret, og Ove, der er vokset op på et berygtet børnehjem. Men også mødrene lider — mødre som Åshild, der venter på livstegn fra datteren, hun var tvunget til at opgive, og ikke mindst de fem enlige mødre og deres børn, som i Skammens mødre voksede op i 1950’ernes Bergen. Nu rammer de begivenhedsrige 70’ere, og kvinderne og deres snart voksne børn er desværre langt fra færdige med at slå sig på et fordømmende samfund, et overvældende kvindefjendsk retssystem og de frygtelige konsekvenser disse instanser har for alskens sårbare eksistenser.
    Ramt af svigt — del 1 er første del af andet bind i Anita Østerbøs serie SKAMMENS MØDRE, en spændende og rystende beretning om social uretfærdighed og overlevelseskamp, kærlighed, stolthed og etiske dilemmaer omkring adoption, børnehjem og stærke familiebånd. Det er Bergen bag facaden — baseret på virkelige hændelser.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 8 дана
    York, 1635. Richard Morland, arvingen til Morland Place, har været væk hjemmefra i næsten ti år, men da han atter vender tilbage, er han ikke alene. Med sig har han sin nye kone, som er streng puritaner og har et indædt ønske om at frelse den katolske og afgudsdyrkende Morland-familie. Det huer ikke just Edmund og Mary Esther Morland, herren og fruen på Morland Place, og snart er der sået splid i familien.
    Splid er der også i England, og kong Charles kaster landet ud i en borgerkrig mod parlamentet og de religiøse rebeller. I umindelige tider har Morland-dynastiet stået kongerne af England bi, og også denne gang må de unge Morland-mænd gribe til våben og drage i krig. Richards bror, Kit Morland, forlader sin hustru Hero og deres nyfødte søn, men på slagmarken finder han mere og andet end bare død og ødelæggelse.
    Galæblet — del 2 er anden del af fjerde bind i Cynthia Harrod-Eagles’ storslåede slægtsserie om Morland-dynastiet, der strækker sig helt fra 1400-tallets middelalder til Den Store Depression i 1930’erne. Læs også første, andet og tredje bind om Morland-familien: Begyndelsen, Den mørke rose og Den unge prins.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 10 дана
    Som en af verdens førende forskere og eksperter i kemi i kroppen afslører Philippe Grandjean i denne både personlige og opsigtsvækkende bog, hvordan kemi påvirker vores krop og miljø. Og han deler årtiers oplevelser og opdagelser fra en karriere dedikeret til at forstå og bekæmpe miljøforurening.
    Svært nedbrydelige miljøgifte bliver ført rundt i hele verden gennem vinde og havstrømme og påvirker hele fødekæden. Giftige stoffer findes i dag i drikkevandet, i jorden og i vandet, vi bader i. Grandjean fortæller i bogen om videnskabens vigtigste opdagelser og største forhindringer i kampen mod kemi.
    Philippe Grandjean, kvart fransk og ærkekøbenhavner, udviklede en dyb kærlighed til naturen, da han som barn tilbragte sine somre i Skagen. Han var blot lægestuderende, da han undersøgte blyforureningens påvirkning af menneskers sundhed, og siden har han udgivet banebrydende forskning, der for alvor har været med til at gøre kemi politisk.
    Bogen henvender sig til enhver, der vil forstå, hvordan vi alle sammen lever med kemi i kroppen, og hvad samfundet kan gøre ved det.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 10 дана
    Bogen bag tv-serien Detektiv ved et tilfælde
    Nabolandsbyen til Agatha Raisins egen, idylliske Carsely er normalt indbegrebet af rolig, landlig charme. Men da et stort firma spekulerer i at tjene styrtende på at tappe mineralvand af den lokale kilde, slår temperamenterne i det lille lokalsamfund gnister. Agatha er hyret til at lave PR for det nye produkt, og da hun finder sognerådsformanden myrdet ved kildens udspring, begynder rygterne at løbe stærkt. Kan et af de andre rådsmedlemmer have slået ham ihjel, fordi han havde en afgørende stemme at afgive? Stakkels Agatha plejer fortsat et knust hjerte efter en af sine sædvanlige, fejlslagne affærer, men hun må nu hanke op i sig selv og komme til bunds i sagen.
    Agatha Raisin og dødens kilde er syvende bind i serien om AGATHA RAISINS COTSWOLDSMYSTERIER, der er elsket verden over for deres slagkraftige heltinde, charmerende mordgåder og mosgrønne idyl i ærkebritiske Cotswolds.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 12 дана
    En charmerende og hjertevarm fortælling om at miste og genopdage lykken.
    I en lille landsby i Alsace i det nord østlige Frankrig ligger feriehuset Lykken. Huset har været i Thereses familie i generationer og danner rammen om deres ferier og hendes lykkeligste minder. Therese er anlægsgartner, og sidst i tyverne, da hun starter et firma sammen med sin barndomsveninde. De næste mange måneder knokler hun for at opfylde kundernes havedrømme, og hun elsker hvert sekund. Den lovende karriere som selvstændig får en brat afslutning med et opkald fra revisoren.
    Der er noget galt med regnskabet, og det viser sig, at veninden har trukket en mindre formue ud til sig selv. Gælden hæfter de for i fællesskab. Therese bliver tvunget til at sætte sin lejlighed til salg, og hun forbereder sig på, at hun skal indrømme nederlaget overfor familien og bede sine forældre om et lån. Det planlægger hun at gøre under deres næste ophold i Reichsfeld, men så langt når hun ikke. En tragisk ulykke kaster hende ud i en endnu større krise, og hun og hendes søster mister Lykken i samme ombæring. Midt i sorgen kører hun sydpå for at tage afsked med huset og hente sine ejendele, men hun finder snart ud af, at Alsace har mere at tilbyde hende…
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 13 дана
    To piger fra det nordvestlige London drømmer om at blive dansere, men kun den ene har talent. Den anden er optaget af rytme og tid, af sorte kroppe og sort musik, af hvad det vil sige at høre til og være fri. De to piger udvikler et tæt, men aldrig ukompliceret venskab, som ender pludseligt, da pigerne er i begyndelsen af tyverne. Et venskab som de aldrig genoptager, men som de heller ikke kan glemme. Tracy bliver professionel danser, mens fortælleren lægger barndommens arbejderkvarter bag sig og rejser verden rundt som assistent for Aimee, en verdenskendt popstjerne. Men da deres vejere senere krydses, har de begge forandret sig. Med Swing Time har Zadie Smith skrevet en sprudlende og globaliseret samtidsroman om venskab, musik og rødder, der ikke slipper så let.
  • Zadie Smith
    Swing Time
    • 152
    • 2
    • 3
    • 28
    da
    Knjige
  • Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 15 дана
    Nogle sagde, hun var samfundsødelæggende. Andre at hendes bog gav dem noget at tænke over og forandrede deres liv til det bedre. Med denne opfølger til Ærø Manifestet viser Maj My Humaidan, hvordan den bløde tilgang er vejen frem.
    Blødt er en fortælling om at være menneske i en brydningstid. Vi følger Maj My Humaidan, fra hun sender Ærø Manifestet ud i verden, til hun to år senere sender Blødt til tryk. I løbet af netop de to år forandrer verden sig nærmest katapultisk for øjnene af os: Vi ser konsekvensen af, at vi ikke har passet godt på vores klode, og at vi menneskeligt er i knæ.
    I Blødt følger vi den bevægelse, der — også ansporet af Ærø Manifestet, der blev en bestseller — blusser op nedefra og puster til en ild, der ender i en højspændt politisk debat om, hvordan vi skal indrette vores liv. Som en central figur i den samtale skal Maj My Humaidan finde sin vej. Dels i mødet med dem, der siger, at hun er samfundsødelæggende, og dels som stemme for mange danskere, der drømmer om at leve anderledes.
    Med udgangspunkt i det helt nære inspirerer bogen til at navigere i en foranderlig tid med håbet og troen som drivkraft. Vi forstår, at forandringerne for hende begynder indefra og i det små. Vi forstår også, at dét, som vi mennesker og vores klode har brug for, er helt det samme. Bogens titel giver os et svar, vi kan gribe: Vi kan begynde med at vælge det bløde.
  • nedostupno
  • Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 17 дана
    Sæterromantik og rallerliv i Hallingdal
    Svartlia, 1905. En smuk og karismatisk prædikant kommer til byen, og Ragnhild er dybt betaget fra første sekund.
    Ingebjørg er bekymret for sin lillesøster, men hun har også sit eget at se til. Hun og Tolleiv har fundet en ny fortrolighed, men er det blot venskab, eller er der mere mellem dem?
    Og hvad med Elias, er det ikke ham, Ingebjørg hele tiden længes efter? Tolleiv er frustreret over, at Sunniva er så svær at forstå, han ved ikke, om det er slut mellem dem, eller om det først skal til at begynde.
    Den nye prædikant er sjette bind i Dorthe Erichsens dragende SÆTERLIV-fortælling om kærlighed, familiehemmeligheder og venskaber på de skrånende, norske fjelde i det 20. århundredes spæde start.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 18 дана
    Med Fearless når Lauren Roberts' medrivende univers sin afslutning i en storslået kamp mellem kærlighed og loyalitet.
    I den længe ventede afslutning på Powerless trilogien vender Paedyn Gray og Kai Azer tilbage til Kongeriget Ilya. Paedyn står ved en skillevej med en beslutning, der vil afgøre hendes skæbne — og skæbnen for dem hun elsker — for altid. Men hvem vil sejre i den ultimative kamp mellem kærlighed og loyalitet?
    Fearless markerer kulminationen på en serie, der begyndte som Lauren Roberts’ passionerede selvudgivelsesprojekt. Fra første bind Powerless til opfølgeren Reckless har Roberts’ univers taget læserne med storm og fået viral succes, hvilket også har sikret en kommende tv-adaptation.
    Med Fearless lover forfatteren en mørkere fortælling med høj spænding og uventede drejninger.
    Lauren Roberts fortæller desuden, at seriens sidste bind bliver en bittersød fortælling, der vil få enhver fan af universet til at tabe kæben.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 19 дана
    Bloom får dig til at le, mens hun knuser dit hjerte. THE TIMES
    I januar 2020 rejser Amy Bloom og hendes mand Brian til Schweiz. Her skal foreningen Dignitas hjælpe Brian med at tage afsked med livet, mens Amy holder ham i hånden. Brian er diagnosticeret med alzheimer, og gennem hans sidste leveår kæmper Amy for at støtte ham i ønsket om selv at tage magten over sin død som alternativ til en gradvis forsvinden ind i den uhelbredelige sygdom.
    Af kærlighed er en intim og ærlig fortælling om at miste Brian. Først langsomt, mens hans alzheimer gradvist forandrer ham, og siden endeligt, da han vælger selvmordet. Men det er også et usentimentalt portræt af en levende kærlighedsrelation, af begær, håb og af kærlighedens mest komplicerede etiske dilemmaer.
  • nedostupno
  • Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 23 дана
    Engelske Howard Belsey er professor på et amerikansk universitet og står midt i en krise i sit ægteskab såvel som professionelt, hvor han kæmper for at fuldende sin store bog om Rembrandt. Hans rival, den konservative Rembrandt-ekspert Monty Kipps, gør kun Belseys udfordringer større. Og da Howards søn Jerome forelsker sig i Montys datter Victoria, samtidig med at et dødsfald udløser en uventet arv, ruller en række begivenheder, der ryster begge familier.

    OM SKØNHED er en fortælling om at jonglere ungdommens idealisme og voksenlivets forstokkethed midt i livets mange blindgyder. Denne tour de force beviser, hvorfor Zadie Smith står som en af vor tids mest indflydelsesrige og skarpsindige forfattere.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 23 дана
    Klara skal giftes mod sin vilje. Anna vil gerne hjælpe hende, men hvordan? Og hvorfor er Peder pludselig så interesseret i sagen?
    I Bergen vågner Sigurd op uden sine penge. Hvis han og Amund skal til Amerika, må de tage utraditionelle midler i brug. Men hvor langt kan Sigurd bevæge sig om på den forkerte side af loven, før det går ud over venskabet med Amund?
    Forårsfornemmelser er fjerde bind om Livet i Sagdalen, en storslået serie om Anna og hendes søskende, som må tage skæbnen i egen hånd. Det er en hjertevarm fortælling om livet i den lille savmesterbolig, om dramatiske hændelser i den storslåede norske natur, om længsel og kærlighed og de ufortalte hemmeligheder, der kan splitte en familie ad.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 24 дана
    Trondhjem 1919. På flugt fra politiet og for at genvinde sine kræfter efter den forfærdelige sygdom drager Sofie til det fashionable Grand Hotel i Sverige, hvor en uventet bekendt af Jonas og Margrete måske endelig kan give hende mulighed for hævn.
    Samtidig opsøger Laura en gammel flamme, og hvad hun troede skulle være et velgørende afbræk fra hverdagen, ender med en hjerteskærende opdagelse gemt i en kasse med gamle minder.
    Brudte løfter er femtende bog i JORDEMODERKRØNIKEN, en storslået serie om jordemoderen Margrete, som står med livet i sine hænder. Det er en hjertevarm fortælling om liv og glade dage i herskabslejligheder, søvnløse nætter på hospitalsgange, om længsel og kærlighed og de skæbnesvangre valg, som kan gælde liv eller død.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 24 дана
    Du kan ikke tro dem alle, men kan du stole på nogen af dem?
    I flere år var Lily Black formodet død. Men nu er hun vendt tilbage i armene på sin loyale ægtemand Kane, som ikke sætter spørgsmålstegn ved noget som helst. Hvor hun har befundet sig i de mellemliggende år, forbliver et mysterium, men noget hjemsøger hende tydeligvis og truer med at bringe familien i stor fare.
    Kanes mor, Aliyah, har altid været mistroisk over for Lily og stoler ikke på, at hun er, hvem hun giver sig ud for. Og Aliyah vil gøre alt for at afsløre hende. Svigerinden Amy har altid været en brik i familiens farlige spil. Hun ved, at hun fortjener bedre, og hun vil gøre hvad som helst for at gøre krav på det. Alle tre kvinder gør alt for at flygte fra fortiden. Men har de mere til fælles, end de tror?
    Så langt væk er andet og sidste bind i Blacklist-duologien og en besættende roman om farlige forbindelser og destruktiv sensualitet.
    Politikens forlagje dodao knjigu na policu za knjigeJP/Politikens Forlagпре 24 дана
    Bogen dækker hele Bornholm med Rønne og omegn, vestkysten og Hammeren, østkysten og Ertholmene, Nexø og sydkysten samt den centrale del af øen. Bogen giver et særligt indblik i, hvordan tilværelsen former sig på Bornholm, og der stilles skarpt på lokal gastronomi, sprog, historie, kunst og kultur samt natur og geografi. Desuden er der temaafsnit om bl.a. cykling, golf og kajak, anbefalinger af spisesteder, butikker og steder at gå ud samt væsentlig information om rejseveje og lokale forhold. Bogen er rigt illustreret med fotos og kort.
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)