163Knjige68Pratilaca

Knjige na polici za knjige „Gads forlag“ koju je napravio/la Gads forlag

Gads forlag
Gads forlagje dodala knjigu na policu za knjigeGads forlagпре 9 месеци
Alice Lake fører en bohemeagtig tilværelse som alenemor til tre børn i sit lille hus ved havet i East Yorkshire. En dag spotter hun en mand i regnen på stranden. Da han viser sig at have hukommelsestab, inviterer hun ham indenfor, så han kan komme i ly. Selv om hun måske burde vide bedre…

Samtidig, i London, sidder lykkeligt nygifte Lily alene og desperat og venter. Hendes mand er ikke kommet hjem fra arbejde…

De to tilsyneladende uafhængige begivenheder viser sig at hænge sammen på en måde, ingen nogensinde havde kunnet forudse.
Den Fremmede Gæst, Gads Forlag
Registrujte se ili se prijavite da biste komentarisali
Gads forlag
Gads forlagje dodala knjigu na policu za knjigeGads forlagјуче
Et menneske, der er tæt på at dø, kan opleve at træde ind i en grænsetilstand mellem liv og død. I den grænsetilstand får mennesket en helt ny slags erfaringer i en virkelighed, der er anderledes end den, vi kender til. Dette kaldes en nærdødsoplevelse.

Da Siri Agnes Karlsen i 2017 vågnede af koma efter et pludseligt sygdomsudbrud, var det med en klar og stærk erindring om en oplevelse, der helt overskred alt, hvad hun kendte til. Det var ikke en drøm, men en oplevelse i en anden virkelighed. En nærdødsoplevelse.

Alle, der har haft en nærdødsoplevelse, udtrykker, at de ikke kan leve videre som før; verden er forandret på godt og ondt.

Denne bog handler om, hvad en nærdødsoplevelse er, og hvordan man integrerer den i sit liv. Siri Agnes Karlsen giver et enestående indblik i fænomenet ved at skildre sine egne og andre nærdødsopleveres erfaringer samt vestlig nærdødsforskning, kombineret med viden fra bl.a. hjerneforskning, kvantefysik, psykologi og teologi. Som hun skriver i bogen: ”Vi kender ikke døden. Men vi har åbenbart adgang til et nøglehul.”
Nær død, Siri Agnes Karlsen
Gads forlag
Gads forlagje dodala knjigu na policu za knjigeGads forlagпре 3 дана
Forfriskende, ny læsning af demokratiforkæmperen Hørups tanker — til de politisk optagede.

Vi kan ikke længere tage demokratiet for givet — heller ikke i Danmark. Derfor er der brug for at vende tilbage til politikeren, redaktøren og agitatoren Viggo Hørup, som var en af de mest markante stemmer i udviklingen af det danske demokrati i slutningen af 1800-tallet. Hørup er kendt for slagord som ”hvad skal det nytte?” og ”ingen over og ingen ved siden af Folketinget”, men havde også et rodfæstet syn på frihed, frisind, lighed og retsstatens nødvendighed. Hørup var i mange år medlem af folketinget for Venstre, og det var ham, der sammen med Edvard Brandes grundlagde Politiken. Som sådan stod han midt i de stridigheder, der bliver betegnet som forfatningskampen.

Hørup var blandt forfatningskampens sejrherrer, men ville han have været tilfreds, hvis han havde levet i dag? Ville han have ment, at demokratiet er stærkt og sundt? Umiddelbart er svaret nej. Hørup ville utvivlsomt have bifaldet, at kvinderne fik valgret i 1915, og at parlamentarismen blev skrevet ind i Grundloven i 1953. Men han ville have påpeget, at den bekvemme og populære mening alt for ofte prioriteres på bekostning af den veludviklede anskuelse, der deler vandene. Han ville i det hele taget ikke have brudt sig om nutidens mangel på kvalificeret politisk debat, symbolpolitikkens fremmarch, mediernes reduktion af politik til underholdning og folkets uvilje mod at tage aktivt del i demokratiet. Hørup ville have været bekymret over tingenes tilstand. Og det samme burde alle vi andre være.
Hvad skal det nytte, Peter Lauritsen
Gads forlag
Gads forlagje dodala knjigu na policu za knjigeGads forlagпре 3 дана
Med udgangspunkt i to familiers barske skæbne i 30’ernes Wien beretter Clayton om et grusomt kapitel i Europas historie — og en kvindes heltemodige indsats for at redde så mange liv som muligt fra nazisternes favntag. Romanen er baseret på virkelige hændelser og er en uafrystelig og gribende beretning.

Clayton levendegør på mesterlig vis tilværelsen i Wien i årene op til Hitlers overtagelse af magten i Østrig, skiftet fra en ubekymret overklassetilværelse til kaos og forfølgelse og ikke mindst den desperation, der opstår, efterhånden som de øvrige europæiske lande ét efter ét lukker grænsen for de mange flygtninge, der forsøger at flygte fra naziregimet. Men med sit eget liv som indsats redder Truus Weijsmullers tusindvis af børns liv, og hun tjener som både forbillede og inspiration til eftertiden.

Sidste tog til London er en rørende og barsk, men også livsbekræftende roman om en kvinde, som satte livet på spil for at redde børn fra nazisternes udryddelseslejre og bringe dem i sikkerhed i Storbritannien.
Sidste tog til London, Meg Waite Clayton
Gads forlag
Gads forlagje dodala knjigu na policu za knjigeGads forlagпре 3 дана
Hvor meget kan man vide om en ål? Eller om et menneske?

'Åleevangeliet' er en bog om verdens mest gådefulde fisk. I dag er store dele af ålens liv stadig et mysterium. En fisk, som Aristoteles, Sigmund Freud og mange andre forgæves har forsøgt at forstå. I dag er ålen på listen over truede dyr.

Men 'Åleevangeliet' er også en bog om forfatteren og hans far, og om hvordan ålen knyttede dem sammen. En historie om livet og hvordan det skal leves. Og om det, der er den sidste og uundgåelige udfordring i livet: Hvordan man håndterer døden.

”De er underlige, de ål,” sagde far. Og han virkede altid lidt henrykt, når han sagde det. Som om han havde brug for det gådefulde. Som om det udfyldte en slags tomrum i ham. Og jeg lod mig også overbevise. Jeg besluttede mig for, at man finder det, man vil tro på, når man har brug for det. Vi havde brug for ålen. Tilsammen havde vi ikke været de samme uden den.”
Åleevangeliet, Patrik Svensson
Gads forlag
Gads forlagje dodala knjigu na policu za knjigeGads forlagпре 3 дана
En livsnær bog om forældretab i barndommen, og hvordan mødet med døden og sorgen påvirker et barn livet igennem.

Bogen tager udgangspunkt i forfatterens og hendes tre søskendes erindringer om tabet af deres far for over 30 år siden. Med afsæt i teoretiske overvejelser over sorg og sorgreaktioner beskriver den familiens oplevelser omkring dødsfaldet, livet efter tabet, og hvordan deres far lever videre i deres hjerter og livshistorie.

I bogen får læseren indblik i, hvordan et forældretab kan forårsage følelser som skyld, afmagt og ensomhed hos barnet. Samtidig viser bogen, at sorgen med tidens, venners og familiens hjælp kan vendes til lys og livslyst.

Lysglimt henvender sig til alle, som har mistet en forælder som barn, og til mennesker, som gerne vil have indblik i børns oplevelser af død og sorg.
Lysglimt, Elisabeth Arendt
Gads forlag
Gads forlagje dodala knjigu na policu za knjigeGads forlagпре 9 дана
Hvis du er vild med britiske krimier, er bøgerne om den lidt særprægede, rapkæftede og ekstremt charmerende arkæolog Ruth Galloway ikke til at komme udenom. Serien begynder med “Pigen under jorden”, og «De udstødte” er sjette bog i rækken af foreløbig 11 bøger om den herlige Ruth.

Under en udgravning i Norwich har Ruth fundet skelettet af en kvinde, som blev hængt i 1867 for barnemord. Da et tv-hold ankommer til stedet for at indspille et program om kvinden, bliver Ruth naturligt inddraget. Men kort efter bliver et barn kidnappet, og kriminalinspektør Harry Nelson bliver sat på sagen. Er der en mystisk forbindelse til den kvinde, Ruth har udgravet…? Snart er Ruth og Nelson endnu en gang indirekte forbundet med hinanden via en grufuld hændelse…

Med sin tørre humor og sin enestående fornemmelse for at flette relationshistorier og spænding sammen, har Elly Griffiths skabt sig en stadig stigende fanskare i Danmark.
De udstødte, Elly Griffiths
Gads forlag
Gads forlagje dodala knjigu na policu za knjigeGads forlagпре 19 дана
Madeleine Albright tager læseren med på flugt fra fødebyen Prag til Londons beskyttelsesrum og videre med ind i hjertet af amerikansk og europæisk politik. Albrights betragtninger om sit hjemland, sine jødiske aner — herunder hendes bedsteforældres skæbne i koncentrationslejren Theresienstadt, som hun først fik det fulde kendskab til som voksen — og tilværelsens store moralske dilemmaer, personlige som politiske, gør bogen til et stykke verdenshistorie af den mest vedkommende slags.

Albrights historie er ikke kun hendes egen, men bredes ud til at omhandle alle de, som i samme periode blev kastet ud i nådesløse omvæltninger og ufattelige tab. Vinter i Prag er en historie om at miste — men også en modig beretning om at turde tage kampen op for at nedkæmpe det onde og genvinde, hvad man kan, af det tabte.

Bogen, som udkom i USA i april, blev omgående en New York Times bestseller.
Vinter i Prag, Madeleine Albright
Gads forlag
Gads forlagje dodala knjigu na policu za knjigeGads forlagпре 23 дана
Menneskerettighederne har aldrig haft større betydning, end de har i dag. De seneste 50 år er menneskeretten gået fra at være fine ord på papir til at få konkret indflydelse på næsten alle aspekter af vores liv. Men med større betydning er også fulgt mere modstand. Væk er tidligere tiders blinde tro på internationalt samarbejde og ubrudt vækst for friheder og rettigheder. I dag bliver menneskerettighedsprojektet kritiseret fra flere sider.

Kampen om menneskerettighederne er en debatbog, som nuancerer og problematiserer de mange højaktuelle spørgsmål, der stilles til menneskerettens rolle; den diskuterer de risici, den repræsenterer, og de potentialer, den rummer.

Menneskeretten har sat grænser for dansk politik på kontroversielle områder som udlændinge og strafferet. Dansk lovgivning gennemføres konsekvent med henvisning til ”Danmarks internationale forpligtelser”, og danske domstole henviser langt oftere til den Europæiske Menneskerettighedskonvention end til Grundloven. Der går næppe en dag, uden at ”konventionerne” påberåbes i forhold til det ene eller andet politiske spørgsmål.

Idealisterne peger på, at de fine ord og vedtagelser ikke levnes mange chancer i den køligt kalkulerende realpolitik, der hersker blandt magtfulde politikere og erhvervsfolk. Modsat mener mange, at udviklingen er gået for langt, og at især de internationale domstole udfordrer den nationale suverænitet. En stor gruppe udviklingslande kritiserer desuden menneskerettighederne for at være et politisk projekt, der skal presse vestlige normer og værdier igennem på globalt plan.

Bogens redaktører, Anette Faye Jacobsen og Steven Jensen, er tilknyttet Institut for Menneskerettigheder. Det samme er bogens øvrige bidragydere: Thomas Gammeltoft-Hansen, Jonas Christoffersen, Eva Ersbøll, Janne Jakobsen, Rikke Frank Jørgensen, Peter Vedel Kessing, Stéphanie Lagoutte, Eva Maria Lassen, Marie Juul Petersen og Peter Scharff Smith.
Gads forlag
Gads forlagje dodala knjigu na policu za knjigeGads forlagпре 23 дана
Lyset fra de faldende stjerner er andet bind i triologien Ventura-Sagaen.
Seren og Dom er flygtet fra rumskibet Ventura for at kunne være sammen. De er ankommet til en smuk, ubeboet planet, som ved første øjekast forekommer dem at være et sandt Paradis. Her skal de ikke stå til ansvar for nogen … men der er heller ikke nogen, de kan henvende sig til, hvis de har brug for hjælp. For hver dag, der går, står det mere og mere klart for dem, hvor sårbare og udsatte de er. For der er hemmeligheder, her på planeten … hemmeligheder i massevis, og det stiller Seren og Dom i et grufuldt dilemma: nøglen til deres overlevelse ligger nemlig muligvis i at afdække disse hemmeligheder … men hvilke omkostninger vil det få?
Gads forlag
Gads forlagje dodala knjigu na policu za knjigeGads forlagпре 23 дана
Det danske sprog er ca. 1000 år gammelt. Før den tid talte man nogenlunde ens i Norden (minus Finland). Dansk er modersmål for mere end 90 procent af befolkningen og har det til fælles med andre modersmål, at mange har set verden åbne sig gennem netop dette sprog og lært at sætte ord på omverdenen.
Senere indlærte sprog kan man bruge til kommunikation, men modersmålet navigerer man lettere på, associationerne er hurtigere, kreativiteten større. Som det er blevet sagt „på fremmedsprog kan man udtrykke, hvad man kan, på modersmålet kan man sige, hvad man vil.“
Sprog kan forbinde mennesker i et fællesskab, og sprog kan adskille mennesker, sprog støtter tænkning, problemløsning, personlig, regional og national identitet. Gennem samtaler og andre sproglige udfoldelser styrkes fællesskabet og evnen til at gå i dialog med andre, også når synspunkterne er forskellige. Den demokratiske samtale kan ikke udvikles tidligt nok.
Når denne bog er blevet læst, vil nogle synes, at sproget er blevet fattigere, andre at det er blevet rigere. Det er blevet rigere på ord, men yngre mennesker kan færre af dem end ældre. Unges udtale kaldes ofte vulgær af de ældre, hvorimod yngre lader de ældre have deres udtale i fred.
Formålet med bogen er at øge tolerancen og skærpe sansen for sproglig mangfoldighed.
Dansk, dænsk, darnsk, Jørn Lund
Gads forlag
Gads forlagje dodala knjigu na policu za knjigeGads forlagпре 23 дана
Hvordan tager man afsked, når man ved, det er for evigt? Hvad får et menneske til at forlade den verden, det kender? Endnu en gang forfører Kate Ling sine læsere med en hjerteskærende beretning om overlevelse, kærlighed og håb…

Bea føler sig fanget. Hun har aldrig været uden for den by, hun bor i, hun har ingen penge og ingen, hun kun stole på. Det eneste, hun har, er et dødssygt arbejde og udsigt til bare at overleve — ikke leve. Men da forskere opfanger en besked fra rummet, planlægges en mission, der skal afdække, hvor beskeden kommer fra. Der er kun brug for 300 deltagere, men Bea sætter alt ind på at blive en af dem for at undslippe sin udsigtsløse tilværelse — også selv om det betyder, at hun må forlade Jorden for evigt.

Der er bare et lille problem — hun havde ikke regnet med, at hun ville blive stormende forelsket, lige før hun skulle af sted…

Mod nye stjerner er tredje bind i Ventura-sagaen.
Mod nye stjerner, Kate Ling
Gads forlag
Gads forlagje dodala knjigu na policu za knjigeGads forlagпре 23 дана
Grænsespørgsmål er der overalt i sprogets verden. Der er tabugrænser, som hver generation afprøver, og som ofte flytter sig. Må man fx bruge ordet dværg? Må man tale om sigøjnere? Det skifter lidt — og måske kan det blive stuerent igen at spise negerkys.

Overskrider de unge grænsen for acceptabel udtale, når de udtaler færge, konservativ og dværg ”fao”, ”konsavativ” og ”dvaw”? Overskrider Mads Mikkelsen grænsen for, hvad en skuespiller kan tillade sig mht. distinkthed?

Dialektgrænserne er blevet mere utydelige, men så sent som i 1930’erne blev der gjort forsøg på at udgive en avis på sjællandsk. Kan man tage det alvorligt? Og hvor ligger klichegrænsen? Den ligger i hvert fald ikke fast. Nogle elsker at tale om kreativitet og innovation og italesætter med glæde relevante diskurser i forhold til mindfulness og coaching, andre får hurtigt nok.

Sproginteressen i Danmark er fortsat stor, ikke mindst på grund af de mange skiftende og uafklarede grænsespørgsmål, som Jørn Lund med vanligt vid stiller skarpt på i Hvor går gransen? Nogle vil nok mene: Nu er grænsen nået. Men det ligger i sprogets natur, at det forandrer sig hele tiden. Så følg med og bliv oplyst, når Jørn Lund forfølger et sprog i galop.
Hvor går gransen, Jørn Lund
Gads forlag
Gads forlagje dodala knjigu na policu za knjigeGads forlagпре 23 дана
Kom du med i juicerevolutionen med bestselleren “Den fedeste juicekur”? Hvis ikke, kan du nå det endnu!

Der er nemlig stadig masser af sundhedsgevinster at hente ved at erstatte et eller flere måltider med lækre, velsmagende juicer af frugt og grønt: Du får mere energi, slipper af med gamle skavanker, taber dig og ser bare bedre ud.
I ”Flere fede juicer” får du 100 nye, lækre opskrifter at vælge og vrage imellem, blandt andet:
Hverdagsjuicer og smoothies, hvor du får fif og tricks til at juice og blende i en travl hverdag med børn og job.
Skønhedsjuicer, hvor der er særligt fokus på hud, hår og udstråling.
Slankejuicer, der ”punkterer” ballonmaven og giver optimal forbrænding.
Energijuicer, der renser ud, styrker immunforsvaret og giver nyt overskud.
På den anden side: Du behøver ikke vælge. Du kan også drikke det hele …

Rigtig god, sund fornøjelse!
Gads forlag
Gads forlagje dodala knjigu na policu za knjigeGads forlagпре 23 дана
Her er historien om to sjældne mennesker, som fandt sammen i et køkken i Københavns indre by. Oplev rabbineren og muslimen på deres fælles slagmark for demokrati.

Den gamle rabbiner og den yngre muslimske aktivist, Bent Melchior og Özlem Cekic, har et fælles projekt. De er i alder og tro så langt fra hinanden, som man kan tænke sig, men nu er de så tætte, som man kan blive. I dag er Bent hendes ’ekstra bedstefar’, og Özlem hans ’adopterede datter’; han er hendes rådgiver, hun er hans rollemodel og makker.

Forfatteren Anders Jerichow har fulgt rabbineren og den muslimske aktivist, når de rejser land og rige rundt for at fortælle deres historie, give deres bud på det flerkulturelle samfund og diskutere det giftige spørgsmål om ”os og dem”. Sammen er de brobyggere, i en tid hvor andre har travlt med at grave grøfter.
Brobyggere, Anders Jerichow
Gads forlag
Gads forlagje dodala knjigu na policu za knjigeGads forlagпре 23 дана
Verden forandrer sig hurtigere end nogensinde, presset fra de store globale tech-virksomheder bliver stærkere år for år og rykker ved alle velkendte strukturer. Det betyder helt nye spilleregler for den måde, vi driver og leder virksomheder på.

Den 4. industrielle revolution er fremtiden — og den er her allerede.
I en digital tid skal der tænkes og handles helt anderledes, uanset om vi taler forretningsudvikling, markedsføring eller ledelse. Fremtiden er fælles. Og lederen er ikke længere alvidende.

Denne bog giver en tankevækkende historielektion i den digitale revolution, vi befinder os midt i, og forklarer, hvordan den har skabt en helt ny økonomi. Og det er bogens påstand, at nøglen til succes i denne digitale økonomi ikke kun er betinget af teknologi og digitalisering, men i høj grad også af vores menneskelighed og evne til at forstå og samarbejde med andre. Danske virksomheder anno 2020 skal turde eksperimentere og fejle, insistere på netop menneskeligheden — og her har vi i Danmark nogle af de bedste forudsætninger.
Vi skal udfordre os selv og vise, at vores sårbarhed er konstruktiv. Så vil den særligt danske anti-autoritære ledelsesstil og relation mellem leder og medarbejdere styrke skabertrangen i virksomhederne.

Bogen har forord af Lars Sander Matjeka, CEO Aller Media, og efterskrift af Torsten Jansen, associeret partner i LEAD Agency.
Gads forlag
Gads forlagje dodala knjigu na policu za knjigeGads forlagпре 23 дана
Et selvoplevet dokumentarisk drama, som giver stof til eftertanke.

My blev ”kendt” af offentligheden for små tre år siden, da hun som 18-årig med vilje kastede sig ud af en bil, der kom kørende med høj hastighed ad Frederikssundsmotorvejen midt i myldretiden — med hendes mor bag rattet.

My havde igennem en årrække været en del af det psykiatriske system og havde mistet lysten til at leve. Mens Mys krop blev voldsomt smadret i ulykken, overlevede hun mirakuløst og indledte en hård fysisk genoptræning, som samtidig blev startskuddet på en ny indsigt og tro på fremtiden.

Den unge kvindes historie er en fortælling om usunde relationer, om at mangle selvværd, have præstationsangst, svært ved at leve op til egne forventninger og gøre fysisk skade på sig selv for at dæmpe den mentale smerte.

Det er i høj grad også en bog om håb og identitet. Om at gå fra at være en ung, sårbar pige, som ingen kan forstå eller diagnosticere, til at blive et menneske med en indsigt og viljestyrke,som kan inspirere andre i en lignende situation.

I bogen fortæller My sin egen historie, men vi hører også de mennesker, der er tættest på My, fortælle om, hvordan det er at have et barn, en søster eller en veninde, som man kan se har det rigtig dårligt, men som man ikke formår at hjælpe.

Det er en kendsgerning, at halvdelen af unge kvinder mellem 18 og 24 år kæmper med psykiske problemer. Hver femte elev i niende klasse har udvist selvskadende adfærd, mens antallet af forsøg på selvmord blandt især piger er tredoblet på 20 år. Udover at tale til de unge læsere og deres pårørende er bogen for enhver, som har med unge mennesker at gøre; ikke mindst i psykiatrien og uddannelsesinstitutioner.
Gads forlag
Gads forlagje dodala knjigu na policu za knjigeGads forlagпре 23 дана
Hvis du syntes om tv-serien “Broadchurch” og er vild med krimiserier med stærke karakterer, er Familiens synder lige noget for dig. Omdrejningspunktet er den stemningsfulde og pittoreske universitetsby Oxford, og i spidsen for efterforskningerne står den underspillede, intelligente kriminalinspektør Adam Fawley, som har sine egne personlige problemer at slås med, samtidig med at han sammen med sit faste team opklarer forbrydelser i den på overfladen så trygge by.

Sharon og Barry holder havefest, og deres otteårige datter Daisy løber omkring klædt ud som tusindfryd. Men sidst på aftenen kan ingen i selskabet finde hende, og forældrene melder hende savnet. Da politiet kigger nærmere på de billeder, der er taget i løbet af festen, kommer de imidlertid i tvivl … er det med sikkerhed Daisy, der er iført tusindfryd-dragten? Var hun overhovedet til stede til havefesten? Kriminalinspektør Adam Fawley bliver sat i spidsen for eftersøgningen, som konstant tager nye drejninger, efterhånden som det bliver mere og mere tydeligt, at intet er, som det ser ud til at være i det tilsyneladende idylliske boligområde …
Familiens synder, Cara Hunter
Gads forlag
Gads forlagje dodala knjigu na policu za knjigeGads forlagпре 23 дана
Vågner du om morgenen og føler dig dødtræt? Slæber du rundt på lidt for mange kilo? Har du ondt i ryggen? Ømme, stive led? Hovedpine? Oppustet mave? Så vil du — og din overarbejdede krop — have stor fornøjelse af Den fede faste!
I bogen her sender du din krop på ferie i 3, 7, 14 eller 24 dage. Du spiser alt, hvad du kan, fra en velsmagende, vitaminrig vegetar-buffet. Opskrifterne til den letfordøjelige mad finder du bag i bogen. Når du har tygget af munden, går du på grøntsagssaft, vand og urtete i en, to eller fire dage. Så enkelt er det.
Din krop vil sige ”tak for turen” ved at rense din hud, lever, nyrer, lunger og tarmsystem. Resultat: Du føler dig let og fyldt med energi. Din hud og dine øjne stråler, dine skavan­ker svinder bort, og du har sikkert også tabt nogle kilo. Nu kan du nyde livet indtil næste år, hvor du måske vil af sted igen.
Din guide er indehaver af Kropsinstituttet, Martin Bonde Mo­gensen, der selv har taget turen mange gange. På en op­muntrende og overskuelig måde deler han alle sine tips og tricks til din første — men garanteret ikke sidste — fede faste. God tur!
Den fede faste, Gads Forlag
Gads forlag
Gads forlagje dodala knjigu na policu za knjigeGads forlagпре 23 дана
Alles nerver er på højkant forud for udvælgelsen af vinderen af Den store pris (virkelighedens Man Booker Pris, som St Aubyn var indstillet til i 2007), særligt blandt dommerkommitéens medlemmer er der panik. Manuskripter skal læses, vinkler skal findes, skribenter skal vurderes — og i kulissen bider 200 håbefulde forfattere negle i håb om at blive den udvalgte.

Hvordan finder og anerkender man ægte talent i en verden, der er besat af celebrities, udseende og overflade? I Den store pris giver St Aubyn sit stærkt underholdende og spiddende bud på et svar.
Den store pris,
Den store pris
  • 4
  • 2
da
Knjige
Gads forlag
Gads forlagje dodala knjigu na policu za knjigeGads forlagпре 23 дана
Vil du gerne blive slank på en sund måde? Have mere energi? Føle dig stærkere og sundere? Og mangler du opskrifter på lækre juicer, som hele familien kan drikke sammen med dig? Så er Den fedeste juicekur til dig!
Med Den fedeste juicekur kan du skabe store forandringer ved en relativ lille indsats.
I 3, 7, 14 eller 30 dage vælger du, at alle dine måltider skal bestå af velsmagende, friske, energifyldte juicer og smoothies lavet af frugt og grønt i alle regnbuens farver. Og det er lige til at gå til: Bogen præsenterer dig for planer for de enkelte kure, som du kan følge, en overskuelig indkøbsliste og lette og spændende opskrifter. Samt inspirerende cases. Du bliver din helt egen juiceekspert, inden du er færdig — og du kan vende tilbage til kuren igen og igen eller blot bruge bogens mange opskrifter i hverdagen.
Når du bruger Den fedeste juicekur, vil du mærke, hvordan du kan blive en sundere udgave af dig selv, hvordan du kan få en velfungerende krop, renset for affaldsstoffer og sprængfyldt med sundt og vitaminrigt frugt og grønt, som kan hjælpe dig med at komme af med træthed, helbredsgener og måske ekstra kilo på sidebenene. Og så kan den tilmed gøre dig frisk og glad.
Juicekure er ikke længere forbeholdt Hollywoodstjerner — så er det tid til at komme i gang?
Den fedeste juicekur, Martin Bonde Mogensen
bookmate icon
Jedna cena. Obilje knjiga
Ne kupujete samo jednu knjigu već celu biblioteku… po istoj ceni!
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)