Eller også lykkedes det ham at væve sin egen sorg ind i en større historie, der fik den til at syne mindre. Som når man med en telelinse er kommet så tæt på noget, at lige meget hvor meget man stirrer, giver det ikke mening, men når man zoomer ud, bliver de ubegribelige mønstre pludselig til nerverne og grønkornene i et strenget bøgeblad, og bøgebladet til et blad på et træ i en sammenvoksning nær en kyst et sted, man kender.