Hun er begravet under en vortebirk, nede ved de gamle togskinner, i en grav, der er markeret med en varde. Faktisk bare en stabel sten. Jeg ville ikke have, at hendes hvilested tiltrak sig for megen opmærksomhed, men jeg syntes, der skulle være noget til minde om hende. Hun vil sove fredfyldt der uden nogen, der kan forstyrre hende, uden andre lyde end fuglesang og rumlen af forbipasserende tog.