selve grundlaget for bourgeoisiets måde at producere og tilegne sig produkterne på slået bort under det. Det producerer først og fremmest sine egne banemænd. Bourgeoisiets undergang og proletariatets sejr er lige uundgåelige.“
I de følgende to årtier beflitter Marx sig på at skrive den omfangsrige afhandling, der skulle begrunde denne konklusion og grundlægge den videnskabelige analyse af kapitalismen og dens sammenbrud. Dette værk forbliver ufuldendt. Første bind af Kapitalen udkommer i 1867, men Marx dør i 1883 uden at have afsluttet de to følgende bind, der bliver udgivet efter hans død af vennen Engels på baggrund af de undertiden dunkle fragmenter, han har efterladt sig.
Ligesom Ricardo agter Marx at basere sit arbejde på en analyse af det kapitalistiske systems indre logiske modsætninger. På denne måde vil han samtidig adskille sig fra borgerlige økonomer (der betragter markedet som et selvregulerende system, der i overensstemmelse med Adam Smiths billede af „den usynlige hånd“ og Says „markedslov“, hvor udbuddet skaber sin egen efterspørgsel, af sig selv er i stand til at holde sig i ligevægt uden væsentlige afvigelser) og fra de utopiske og Proudhon-inspirerede socialister, der ifølge ham nøjes med at angribe