Kvindens hoved er et stort, rodet bundt ledninger, man ikke kan filtre ud fra hinanden. Når der sker et eller andet, så går det på kryds og tværs som lynende impulser – tst-tst-tst – og når en følelse opstår, lige fra at være ked af det til at være vred eller til at huske noget, der skete i forgårs, så bliver alle de temaer rodet sammen i et stort sammensurium, og så kommer det ud i en stor, usorteret pærevælling. Det er i hvert fald sådan, mænd opfatter kvinder. En mand lader sig ikke påvirke udefra på den måde. Hvis man bringer et emne op, så hiver han den boks ud, og så handler det om det. Så kigger han på det, og når han så er færdig med det, så skubber han boksen ind og går videre til et nyt emne og en ny boks. Mænd har ikke et virvar af ledninger i hjernen, de har bokse, som de åbner én ad gangen. Mange mænds boks nummer ét er den, der ikke er noget i. Intet overhovedet.”