Kapitel 1

Da vi modtog brevet med posten, blev min mor helt ekstatisk. Hun havde allerede besluttet at alle vores problemer dermed var løst og forsvundet for altid. Det eneste problem i hendes geniale plan var mig. Egentlig syntes jeg ikke at jeg var en specielt ulydig datter, men her trak jeg altså grænsen.

Jeg havde ikke lyst til at være kongelig. Og jeg havde ikke lyst til at være Etter. Jeg havde ikke engang lyst til at prøve det.

Jeg gemte mig på mit værelse, det eneste sted hvor jeg kunne blive fri for den livlige snak i vores proppede hus, mens jeg forsøgte at finde et argument som kunne få mor til at ombestemme sig. Indtil videre havde jeg en solid samling af mine ærlige meninger … og jeg var ret sikker på at hun ikke ville lytte til en eneste af dem.

Jeg kunne ikke undgå hende meget længere. Det var ved at være tid til aftensmad og som det ældste, hjemmeboende barn var det min pligt at lave mad. Jeg skubbede mig ud af sengen og begav mig ind i løvens hule.

Mor sendte mig et olmt blik, men sagde ikke noget.

Vi udførte en tavs dans gennem køkkenet og spisestuen mens vi dækkede bord til fem og forberedte kylling, pasta og skiveskårede æbler. Hvis jeg skævede op fra arbejdet, nedstirrede hun mig med et bistert blik som om hun kunne bebrejde mig til at ville det samme som hun. Det forsøgte hun med jævne mellemrum. For eksempel når jeg ikke havde lyst til at tage et bestemt job fordi jeg vidste at familien vi skulle arbejde for, var unødvendigt uforskammet. Eller hvis hun ville have mig til at gøre hovedrent når vi ikke havde råd til at få en Sekser til at komme og hjælpe.

Nogle gange virkede det. Andre gange gjorde det ikke. Og det her var et af de tidspunkter hvor jeg ikke havde tænkt mig at vige.

Hun hadede når jeg var stædig. Det var et træk jeg havde arvet fra hende så det kunne umuligt komme bag på hende. Men det her