Den 26. april 1986 eksploderede reaktor nr. 4 på Tjernobyl-atomkraftværket i Ukraine i det daværende Sovjetunionen. Ulykken blev en global katastrofe og i dag, 32 år senere, begynder vi at forstå de menneskelige og miljømæssige konsekvenser af ulykken. Den nobelprisbelønnede forfatter og journalist Svetlana Aleksijevitj rejste i tre år rundt i de mest udsatte områder for at indsamle vidnesbyrd om livet for de mennesker, der var tættest på ulykken. Hvordan lever de i dag? Hvad optager dem? Hvad tænker de om fremtiden? Hvad er deres historie?
I 2015 modtog Svetlana Aleksijevitj Nobelprisen i litteratur. På dansk er tidligere udkommet Zinkdrengene, De sidste vidner (Lindhardt og Ringhof), Krigen har ikke et kvindeligt ansigt og Secondhand-tid (Forlaget Palomar).
Svetlana Aleksijevitj (f. 1948) er født og opvokset i Hviderusland i det tidligere Sovjetunionen. Efter at have boet i Göteborg og Berlin bor hun nu i sin hjemby, Minsk. I 2012 udkom "Krigen har ikke et kvindeligt ansigt", som fortæller den ukendte historie om de cirka en million kvinder, der kæmpede i den røde hær under anden verdenskrig. Bogen er den første bog i Svetlana Aleksijevitjs hovedværk, en cyklus, som hun kalder "Utopiens stemmer".
