En af de sidste dage i december 1981 overraskede en trio brutale røvere to vagtmænd, der netop var ankommet til Sollentuna centrum med en værditransport. En af røverne åbnede ild med sin pistol, og den ene vagtmand blev mejet ned.
Mordet på den 47-årige ABAB-vagt kan betegnes som en ren og skær henrettelse. Han blev skudt ned på nært hold med to pistolskud i hjerteregionen midt på åben gade om formiddagen. Flere personer på gaden befandt sig i farezonen under skyderiet.