Alida og Asle kommer til Bjørgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Asle har mistet begge sine forældre, Alida er udstødt af sin egen mor. De kan huske den tid, da de mødtes og med det samme forstod, at de var som skabt for hinanden. Nu går de rundt i Bjørgvin, og alt de ejer, kan de bære i en bylt over skulderen. Alle kan se, at Alida venter barn, men ingen vil give hende og Asle husly, og det er koldt, og det regner. I en fortælling, der kan minde om historien om Maria og Josef, giver Fosse en lysende smuk skildring af livet og kærligheden og det at være udstødt.
"Norske Jon Fosse skriver, så englene – også dødsenglene – synger: Andvake lyder som et kønt juleevangelium, men man bliver klogere." – Per Theil, Politiken, ♥♥♥♥
"Fosses rytmisk træskotrampende genopførsel af en central vestlig myte er også i den danske oversættelse let at distancere sig fra med et fnis, men overgiver man sig, vil hans malende prosa påstemple læseren en moderne erfaring af, at mennesker efter Guds død alene er overladt til hinanden – med det håb og de tragedier, der ligger i dette." – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten, *****
"... her har vi en forfatter med så godt greb om sit håndværk, at man med lyst lader sig tale ind i en tidløs sagnverden af kærlighed uden grænser." – Birte Weiss, Weekendavisen
