da
besplatno

Skønlitteratur på P1: Svendborgdigte og historiske kvinder 2017-06-07

Slušajte u aplikaciji
Denne uges program skal handle om en nutidig fransk forfatter og en af Tysklands helt store dramatikere. Nanna Mogensen mødte den franske forfatter Valentine Goby, da hun var i Paris for at tale om Gobys romaner 'Kinderzimmer' og 'Den der rører ved min krop dræber jeg'. Valentine Goby beskæftiger sig ofte med historiske kvindeskikkelser og kvindeproblematikker, hvilket også er tilfældet for disse to romaner. I 'Kinderzimmer' følger vi en ung, gravid modstandskvinde under 2. verdenskrig, der sendes i koncentrationslejr, og 'Den der rører ved min krop dræber jeg' handler om den sidste kvinde i Frankrig, som blev henrettet med guillotine. Nanna Mogensen talte med Valentine Goby om romanerne og disse historiske kvinder, om forhold for kvinder i nutidens Frankrig og om fransk politik. 'Kinderzimmer' er udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof, og 'Den der rører ved min krop dræber jeg' er udkommet på Forlaget Arvids, begge oversat af Bodil Castot. Den store tyske dramatiker, der også er på programmet, er Bertolt Brecht. Brecht boede fra 1933-1939 i eksil i Svendborg på Fyn og herfra skrev han 'Svendborger Gedichte' eller 'Svendborgdigte' på dansk, som blev trykt i København i 1939. Digtsamlingen skulle tjene som inspiration til de modstandsfolk der stadig befandt sig i det nazistiske Tyskland. For nylig er 'Svendborgdigte' udkommet på forlaget Multivers i en oversættelse af Henrik Borbjerg, Ulla Gjedde og Hans Christian Nørregaard.
Vi har Hans Christian Nørregaard med i studiet til en snak om 'Svenborgdigte'.
Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.
0:57:13
Godina izdavanja
2017
Da li već pročitali? Kakvo je vaše mišljenje?
👍👎
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)